Kamille Isaksen
I en test af 43 deodoranter får 16 bundkarakter.
De fleste danskere starter dagen på samme måde. Et hurtigt bad. Tøj på. En tur med deodoranten under armene, inden man haster videre.
For mange er det en fast del af morgenrutinen, som har fulgt dem siden teenageårene. Man tænker sjældent over indholdet i den lille spray eller roll on.
Hylderne i supermarkeder og på apoteker bugner med kendte mærker. Prisen varierer, og emballagen lover friskhed og tryghed hele dagen.
Nu viser en ny undersøgelse fra det norske Forbrugerrådet, at der kan være god grund til at kigge en ekstra gang på ingredienslisten.
I en test af 43 deodoranter på det norske marked får 16 bundkarakter.
Flere af dem sælges også i Danmark, blandt andet fra Dove, Rexona og Axe.
Dybt forvirrede
Ifølge Forbrugerrådet indeholder de 16 produkter mindst ét stof, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Der er også fundet stoffer, som kan være allergifremkaldende eller belaste miljøet.
Ingen af produkterne er ulovlige eller vurderet direkte farlige at bruge. Alligevel vækker resultatet bekymring.
“Din deodorant udgør ikke i sig selv en risiko for sundhed eller miljø. Men når vi udsættes for mange problematiske stoffer fra forskellige kilder over tid, kan den samlede belastning være høj,” siger Elin Volder Rutle, der er chef for bæredygtighed hos Forbrugerrådet.
Testen peger blandt andet på stoffer som Benzyl Salicylate, BHT og Cyclopentasiloxane.
I to produkter fra Rexona optræder tre af de problematiske stoffer samtidig på ingredienslisten.
Benzyl Salicylate var det mest udbredte og blev fundet i 12 af produkterne.
Ifølge Forbrugerrådet tyder studier på, at stoffet kan efterligne østrogen og påvirke kroppens hormonbalance.
Gælder fra årsskiftet
Undersøgelsen viser også, at pris og salgssted ikke er nogen garanti. Seks af de testede deodoranter var købt på apotek.
Tre klarede sig godt, mens to fra Biotherm endte i bunden.
Forbrugerrådet peger på, at alle de undersøgte stoffer er godkendt efter gældende regler, men organisationen ønsker strammere regulering og større fokus på den samlede påvirkning fra flere produkter i hverdagen.
For danske forbrugere, som ofte handler de samme mærker som nordmændene, kan testen være en anledning til at tjekke badeværelseshylden en ekstra gang.
