Ny skræmmende afsløring om p-pillen har set dagens lys

P-pillen har været hyldet som et af det 20. århundredes mest revolutionerende sundhedstiltag – et redskab, der gav kvinder kontrol over deres fertilitet og banede vejen for uddannelse og karriere.

Men et nyt studie peger på, at friheden kan have haft en skjult pris i form af forringet mental sundhed.

“P-pillen har haft en enorm samfundsmæssig effekt og ikke mindst styrket kvinders mulighed for at være erhvervsaktive. Men vi har overset, at præventionsformen også kan påvirke brugernes mentale sundhed negativt – og det har betydning for, hvordan vi forstår p-pillens samlede effekt,” siger Franziska Valder, adjunkt ved Økonomisk Institut og CEBI.

Hun står bag studiet, som bygger på tidligere forskning fra Københavns Universitet, der også påviste sammenhænge mellem hormonelle præventionsmidler og psykiske problemer.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Genetisk sårbarhed spiller en rolle

Ved at kombinere data om lovgivning, genetiske risikoprofiler og livsforløb for tusindvis af amerikanske kvinder, dokumenterer studiet, at kvinder med høj genetisk risiko for depression oplever markant dårligere mental sundhed, hvis de havde adgang til p-pillen i teenageårene.

“Det er ikke alle kvinder, der rammes. Men for dem med en genetisk sårbarhed ser vi, at p-pillen kan fungere som en trigger for psykisk sygdom,” forklarer Franziska Valder.

Studiet viser også, at de negative mentale effekter kan udhule p-pillens positive effekter på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

”Kvinder med høj depressionsrisiko opnår færre uddannelsesår, har lavere arbejdsproduktivitet og rapporterer flere sygedage og funktionsnedsættelser, når de har adgang til p-piller,” forklarer Franziska Valder.

Kalder på nuanceret præventionspolitik

Franziska Valder understreger, at resultaterne ikke skal tolkes som et angreb på p-pillen, men som et bidrag til en mere nuanceret debat om prævention og sundhed.

“Det handler ikke om at tage p-pillen fra nogen. Det handler om at forstå, at der kan være bivirkninger, og at vi bør tage højde for dem – især af hensyn til mennesker med høj risiko for psykisk sygdom,” siger Franziska Valder og uddyber:

“Vi har brug for mere forskning i ikke-hormonelle alternativer og bedre screening for psykisk sårbarhed,” slutter hun.

Studiet, som er publiceret i Journal of Labor Economics, kommer i en tid, hvor adgangen til abort er blevet begrænset i USA, og hvor debatten om prævention og kvinders sundhed er mere aktuel end nogensinde.