Sådan gør du livet svært for dig selv

Skrevet af Redaktionen

27/06/2014

Dagens topnyheder

Lykke. Den følelse stræber vi alle efter. Den kan være svær at opnå, men mange gør vejen dertil sværere, end den behøver at være.

Bloggeren Tim Hoch skriver på thoughtcatalog.com om nogle af de ting, du selv gør, der forhindrer din egen lykke:

Du tillægger andre dårlige motiver
Din ven svarede ikke din sms. Din kollega gik til frokost uden dig. En billist stjal din parkeringsplads. Det er nemt at finde en undskyldning for at blive sur. Men det der gør dig sur er, at du tillægger folk onde motiver, som de sandsynligvis slet ikke har.

Glade mennesker tager ikke den slags småting personligt.

Du er stjernen i din egen film
Du er naturligt nok omdrejningspunktet i dit eget liv. Du er stjernen i din egen film, du har skrevet manuskriptet, og du ved, hvordan det skal foregå. Men hvis du ikke har givet manuskriptet til birollerne (læs: familie og venner),  går det galt.

Glem dit manuskript, lad andre spille hovedrollen fra tid til anden og tag godt imod uventede drejninger.

Læs også: 12 ting du skal holde op med at gøre mod dig selv

Du spoler frem til jordens undergang
Du har ondt i halsen - måske er det kræft? Du kan ikke finde dit hævekort - det er vel blevet stjålet af en terrorist, der overtrækker din konto?

Der er ingen grund til at sende din hjerne på overarbejde med negative scenarier, som er svært usandsynlige. Negativitet afføder kun mere negativitet.

Du har urealistiske forventninger
Det værste ved din familie og dine venner er, at de ikke kan læse dine tanker. Glemte din kæreste at markere seks en halv månedsdagen for jeres første bif-date? Ringede din veninde ikke på det planlagte tidspunkt? Viste din ven ikke passende benovelse over din nye tatovering?

Måske skulle du bare skrue ned for dine forventninger istedet for at spilde tid og energi på at være sur.

Du venter på et tegn
Nogle mennesker tror på skæbnen og er ude af stand til at tage en beslutning uden et "tegn". Måske er der en skæbne, men vil du ikke hellere være med til at forme den end at lade den styre dig?

Du tager ingen chancer
Når du bliver mødt af muligheden for at gøre noget risikabelt, så gør det. Det går måske galt engang imellem, men det vil være det hele værd, når det lykkes. Og vi fortryder kun de ting, vi ikke gør, ikke de ting vi gør.

Du sammenligner dit liv med andres
Græsset er altid grønnere hos naboen. Du kan have en helt fantastisk aften til en herlig fest - lige indtil du taler med nogen, der kommer fra en mere eksklusiv fest. Hvorfor var du ikke med der? Du er glad for dine nye sko - indtil du ser, at din veninde har købt nogen, der er endnu pænere til halv pris. En anden ven er altid heldig - hvorfor er du aldrig heldig?

Drop disse ubrugelige sammenligninger.

Læs også: Disse fem ting fortryder du når du dør

Du lader folk stjæle fra dig
Hvis du havde en million gemt under madrassen, ville du nok holde øje med, om pengene stadig var der fra tid til anden. Din tid er lige så vigtig som penge - lad ikke egoistiske og negative mennesker stjæle den fra dig.

Du giver ikke slip
Skal du tilgive nogen? Gå fra et dårligt forhold? Håndtere et dødsfald i familien? Det er uendeligt svært, men nødvendigt at lære at give slip på sorgen. Du kan måske ikke komme over den, men du kan lære at leve med den.

Nogle gange er det hårdt arbejde at være lykkelig, men gør dig selv den tjeneste alligevel at kæmpe for det.

Du giver intet tilbage
Når alt kommer til alt, består denne verden af to slags mennesker: Dem, der giver, og dem, der tager. Gæt selv, hvem der er lykkeligst? Du behøver ikke at redde hele verden og udføre frivilligt arbejde. Sig noget pænt til et andet menneske. Hjælp. Sig noget opmuntrende til en, der har brug for det.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med