Salmonella fundet i hakket kød

Der er grund til at være opmærksom, hvis du bor i København og har en forkærlighed for frikadeller eller andre retter med svinekød.

Fødevaregrossisten Inco tilbagekalder nemlig flere typer hakket svinekød, fordi der er påvist salmonella i en rutinemæssig egenkontrol.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produkterne er solgt til AB Catering i København, Slagelse og Roskilde, lyder det.

- Hvis kødet ikke gennemsteges, eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella.

- Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber, skriver styrelsen.

Ifølge virksomheden Inco drejer det sig om hakket svinekød 12 procent, og det pågældende parti tilbagekaldes derfor fra markedet.

- Da der på samme hakkemaskine efterfølgende er produceret hakket kalve- og svinekød, tilbagekalder vi også disse produktioner, da vi ikke kan udelukke, at der er overført salmonella til produkterne, skriver Inco på sin hjemmeside.

Det drejer sig om hakket svinekød på 10 og 12 procent, hakket kalve- og svinekød på 10, 12 og 18 procent og flæskekrebinet på 10 procent.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip