Se de vilde billeder: 26-årige Sara med supersjælden hudsygdom laver letpåklædte modelbilleder

Skrevet af webmaster

19/07/2017
Foto: Sara Geurts / Instagram
Foto: Sara Geurts / Instagram
En voldsom hudsygdom afholder ikke 26-årige Sara Geurts fra at udleve sine modeldrømme i håbet om at hjælpe andre og ændre modebranchens idealer.

Dagens topnyheder

Hun ser smuk ud, Sara Geurts, men måske nogle årtier ældre end de 26, hun egentlig er. Der er i hvert fald noget ganske i øjenfaldende over hendes hud, der rynker og folder sig på en besynderlig dej-agtig måde. 

Sara Geurts lider nemlig af den meget sjældne hudsygdom, Dermatosparaxis Ehlers-Danlos Syndrome (dEDS), som hun fik konstateret som 10-årig. Gennem årene har Sara forsøgt at skjule lidelsen, og mange har troet, at hendes hængende hud skyldtes, at hun havde haft et stort vægttab. Men nu er Sara færdig med at gemme sig, og de seneste par år har hun haft flere modeljobs, hvor hun gerne viser sin krop ganske frit frem. 

I et personligt indlæg Sara har skrevet på hjemmesiden themighty.com, som beskæftiger sig med forskellige sygdomme, forklarer hun, hvorfor det er vigtigt for hende at stå frem. Det er netop dette indlæg – og ikke mindst billederne af Sara – der i disse dag stor opmærksomhed verden over. 

”Jeg opdagede, at jeg hellere ødelagde min krop frem for at hjælpe den, både mentalt og fysisk,” skriver hun blandt andet ærligt. “Da jeg var 23 år gammel, indledte jeg et kærlighedsforhold, før jeg egentlig anerkendte min sygdom, men min usikkerhed skabte så stor en barriere, at forholdet gik i stykker.” 

Bruddet var medvirkende til, at Sara tog sit syn på sig selv op til revision. 

”Jeg lovede mig selv, at jeg ville være tro overfor mig selv, elske min krop, elske min lidelse og vigtigst af alt elske mig selv.”

I fotografiet og arbejdet som model fandt hun vejen og styrken til at fremelske sit nye jeg. ”Efter at jeg anerkendte de dele af mig selv, jeg tidligere havde foragtet, begyndte min mentalitet at ændre sig og skønheden i mine fejl viste sig langsomt… Jeg skammer mig ikke længere og vil ikke skjule min sygdom. Den er en del af mig, og mine rynker skaber mig. Mig. Hver rynke rummer skønhed og er smuk på sin helt egen måde. Ingen andre bærer præcis de rynker, jeg har, og i mine øjne er det at være smuk.”

I dag er Sara helt på hjemmebane foran kameraet og hun håber, at hun med sin historier og sit arbejde som model, kan være med til at påvirke idealerne og hjælpe andre, der kæmper med at acceptere deres krop. 

“Mit mål er at påvirke det usunde mindset, der er i mode-og modelindustrien i dag. Jeg tror på, at ar og skævheder minder omgivelserne om, hvad vi som mennesker har været igennem. Vi skal ikke føle os presset til at dække eller skjule noget, vi burde hylde!” siger hun som afslutning på sit lange indlæg.