Søvnekspert afslører: I denne position får du den bedste nattesøvn

Skrevet af Nicolai Busekist

16/05/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi tilbringer omtrent en tredjedel af vores liv i sengen. Derfor er det vigtigt, at vi får mest muligt ud af denne tid.

Dagens topnyheder

Det er vigtigt, at du sørger for at få tilstrækkeligt med søvn hver nat. Det er dog ikke nok, at du sover i et bestemt antal timer. Hvis du vil have det maksimale ud af din nattesøvn, skal du også sove i en bestemt position.

Sover du i en dårlig position, kan det betyde, at du vågner knap så frisk og veludhvilet morgenen efter. Heldigvis er der en række måder, hvorpå du kan undgå at vågne med smerter i nakke eller ryg, når din alarm ringer.

Den korrekte placering af din pude har meget at skulle have sagt for din nattesøvn. Og en søvnekspert har nu afsløret, hvordan du skal ligge i sengen, hvis du vil have en optimal nattesøvn.

Positionen kaldes for 'ingen tyngdekraft', da den minder om den position, som astronauter indtager i forbindelse med vægtløshed.

Søvneksperten Martin Seeley anbefaler, at man prøver denne position, hvis man ikke sover optimalt om natten. Vågner du ofte og føler, at du har sovet dårligt, bør du derfor give positionen en chance.

"Positionen går ud på at løfte hovedet og fødderne lidt, så kroppen er i en tilbagelænet stilling med benene og hovedet lidt over hjertet," sagde han ifølge Tyla.

Til dette kan du bruge en elevationsseng, hvilket er den mest optimale løsning. Hvis du ikke har en sådan seng, kan du bruge puder til at hæve både hoved og ben.

Formålet med at sove i denne position er, at den kan 'afhjælpe trykket på rygsøjlen og forbedrer cirkulationen'.

Ifølge Martin vil den derfor også 'føre til en mere afslappende og behagelig søvn'. Samtidig kan det også være en fordel for dig, der sover sammen med en partner, da positionen 'også kan hjælpe med at reducere snorken'.

Du skal bruge en eller to puder under hovedet, mens en anden skal placeres under knæet. Dermed kan du elevere dine ben, så du indtager positionen, der kan give dig en god nattesøvn.

Martin fortæller, at det vigtigste er, at du læner dig tilbage med hovedet og har benene lidt over hjertet.

Ydermere afslører han, at det faktisk er NASA, der har udviklet denne position. Det har de gjort for at hjælpe deres astronauter med at 'tilpasse sig tyngdekraften under rumflyvning'.

Det har vist sig, at det også er en position, der virker glimrende her på Jorden. Blandt andet bliver den ofte brugt på hospitaler og plejehjem, hvortil de har fået specialudviklede senge, der gør det nemt at indtage positionen.