Udbredt sygdom forhindrer kvinder i at blive gravide

Skrevet af Kirstine Petersen

12/02/2016
Kvinder, der lider af sygdommen bør starte ”projekt baby” i god tid, mener forsker.

Dagens topnyheder

Forskere på Bispebjerg Hospital har fundet en sammenhæng mellem astma og frugtbarheden hos kvinder. Lider en kvinde af luftvejssygdommen, kan hun have sværere ved at blive gravid, lyder konklusionen således fra forskerne.

- De kvinder, der havde astma, havde signifikant mindre sandsynlighed for at blive gravide end kvinderne uden astma. Vi så også, at det lykkedes for signifikant flere af kvinderne uden astma at gennemføre en graviditet og i sidste ende få et barn, siger læge og ph.d. Elisabeth Juul Gade fra Bispebjerg Hospital.

Læs også: Her er, hvad der sker for de indre organer i løbet af graviditeten

Hun er en af forskerne bag studiet, der udgør en del af hendes ph.d.-afhandling.

Undersøgelsen er lavet blandt 245 kvinder i alderen 23 til 45 år, hvor alle kvinderne var i fertilitetsbehandling.

96 ud af de 245 kvinder havde astma, og jo ældre kvinderne var, jo tydeligere var sammenhængen mellem astma og ufrugtbarhed.

Det tog gennemsnitligt cirka 55 måneder at blive gravide for kvinderne med astma, mens kvinderne uden astma gennemsnitligt lykkedes med projekt baby omkring 32 måneder inde i forløbet.

60 procent af kvinderne uden astma fik et barn, hvorimod det kun galdt for cirka 40 procent af kvinderne med astma.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: