Vil du undgå allergi? Så spis mad fra gulvet

Skrevet af Ronja Ryde

05/06/2014

Dagens topnyheder

Saml mad op fra gulvet og spis det, få en hund og kys dine familiemedlemmer tit.

Ifølge Graham Rock, der er en af Storbritannies ledende professorer i immunologi er det råd, der kan hjælpe dig med at undgå allergi.
Han siger for eksempel også, at hvis et lille barn spytter sin sut ud, skal en mor bare slikke den ren og proppe den direkte tilbage i barnets mund.

Det skriver Daily Mail.

Videnskabsmanden Graham Rock mener nemlig, at vi efterhånden er blevet så besat er renlighed og hygiejne, at vi alt for sjældent kommer i kontakt med det skidt og de små insekter, som vi skal, for at holde vores immunsystem kørende.

Når vores krop derfor kommer i kontakt med noget, den ikke ikke kender, kickstarter vores immunsystem, som overreagerer og går til angreb på  selve kroppen.

LÆS OGSÅ: Kære forældre: De lyver for jer!

Graham Rock fortæller, at det er et generationsproblem, når børn i den vestlige verden har meget større tendens til at udvikle allergier end andre.

- Hvis en mor samler sutten op med det samme og steriliserer eller erstatter den med en ny, har det barn langt større risiko for at udvikle astma eller eksem, siger Graham Rock.

- Men hvis du er den type forælder, der bare slikker på den og stikker den tilbage i babyens mund, så er det faktisk beskyttet mod allergiske tilstande, fortsætter han og forklarer, at det sker, fordi disse børn får en bedre bakterieudvikling i munden og maven.

LÆS OGSÅ: Forskere: For meget lys i soveværelset gør kvinder tykke

Han fortæller dog, at det ikke betyder, at vi helt skal skal droppe hygiejnen i hjemmet.

- Det svarer slet ikke til at se bort fra hygiejnen, når det kommer til sådan noget som børne-vira elller forkølelser eller influenza. Hvis du kan undgå dem ved at være diskret, når du nyser og smide lommetørklædet væk bagefter og vaske dine hænder, er det naturligvis det mest fornuftige at gøre.