Fem fototricks til at se bedre ud på billeder

Skrevet af webmaster

10/11/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dagens topnyheder

Har du det også. som om dine veninder altid ser godt ud på billeder, mens du selv sidder ved siden af og ligner en klovn, selv om du virkelig prøver? Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du kan se bedre ud på billeder

Kig-væk-finten

Her mener vi ikke, at du skal vende dig rundt, når kameraet kommer frem, men blot undgå at kigge direkte i kameraet ved for eksempel at vende blikket til siden eller at se på dine veninder. 

Læs også: Når man er for stor til normalt tøj og for lille til plus size

Dette er et godt trick, når der bliver taget billeder i byen, da det gerne er dine øjne, som afslører din tilstand – og derudover giver det tit nogle søde billeder, der får naturlige smil frem, når I kigger på hinanden i stedet for at være linselus.

Kend din gode vinkel

Her gælder det både krop og ansigt. Du har højst sandsynligt allerede en side af dit ansigt, du bedst kan lide at få taget billeder fra, men har du nogensinde tænkt over, hvilket vinkel din krop gør sig bedst fra? Brug lidt tid foran spejlet og find ud af, hvordan du bedst fremhæver dine fordele. Måske skal du have hagen lidt ned eller skuldrene tilbage og hovedet på skrå?

Hav styr på håret

Hår kan hurtigt sidde alle mulige steder, som det ikke burde, og det er der ikke nogen grund til at forevige. Har du løst hår, kan du tage det over til den ene side. Det skaber en god ramme om ansigtet og gør det mindre klasket at se på. Puf eventuelt lidt op i fritsen, når du ser nogen hive kameraet frem – der er ingen, der ved, at dit hår ikke altid er vildt voluminøst!

Læs også: Skal du til jobsamtale? Sådan forbereder du dig

Smil, du er på

Skru ned for the resting bitch face, og find et lille smil frem i stedet for. Et billede af glade mennesker vil altid være det bedste, for smil smitter! Så kan du surmule, når du selv styrer mobilkameraet hjemme i privaten.

Hollywood-poseringen

Står du op på et billede, kan det være lidt svært at vide, hvad du skal gøre af dig selv og dine arme. Især hvis du er alene på billedet. Sæt derfor en hånd i livet eller lad den hvile på hoften, som var du på den røde løber, og hvis du krydser dine ben, vil du fremstå slankere.

Det er også et godt trick at lade vægten hvile mere på et ben end et andet, men  pas på ikke at lave en Angelina Jolie med “the leg”, så du vågner op næste dag og er blevet til et meme.