Dette armbånd giver dig stød, når du spiser for meget fastfood

Skrevet af Henrik R

17/06/2019
Har du svært ved at holde dig fra fastfood eller har du andre dårlige vaner, så er det måske Pavkov 2-armbåndet, der skal hjælpe dig. Det giver dig nemlig stød, når du gør noget "forkert"

Dagens topnyheder

Der kan være mange måder til at opdrage både mennesker og dyr, og straf er en af de mange måder. Nogle mennesker straffe med at fjerne ting, der skaber glæde, mens andre straffer med smerte.

For nogle hundeejere har det eksempelvis hjulpet med et halsbånd, der gav stød, hvis hunden gøede, for på denne måde ville hunden lære, at gøen var lig med smerte.

Nu er ikke kun hunde, der kan blive straffet på denne måde, det er også dig selv, og du skal endda betale for det.

Armbåndet med det flotte lille lyn kaldes Pavlok 2, og det er et armbånd, der er speciallavet til at hjælpe mennesker med deres dårlige vaner. Det kan være, at man er for god til at blive i sengen, at man bider negle eller måske spiser for meget fastfood, og det kan armbåndet altså afhjælpe en med.

Zap når du spiser pizza!

Pavlok 2 kan købes for 1.600 kroner via Amazon, og det fungerer på den måde, at du tager armbåndet på, og så kan det indstilles til, at det enten automatisk giver stød, eller at du manuelt giver dig selv stød.

Indstillingen afhænger af, hvilken dårlig vane du gerne vil slippe af med, men er det eksempelvis, at du spiser for meget usundt mad, så er du nødt til at styre armbåndet manuelt, eller få dine venner til at kontrollere dig.

Lad os sige, at du er fristet til at spise et stykke pizza, og dine cravings bliver større og større. Du klikker på armbåndet og får et kraftfuldt stød, og den følelse vil altså blive forbundet med din craving til det usunde mad.

Ifølge bagmændene bag Pavlok 2, så vil du med tiden helt undlade at få lysten til usund mad, hvis du husker at zappe dig selv. Er du for dårlig til at straffe dig selv, så kan du få dine venner med på vognen.

De kan nemlig downloade en app til deres telefon, og så har de mulighed for at give dig stød via armbåndet, hvis de fanger dig på fersk gerning.

Foto: Shutterstock.com

Automatisk stød når du bider negle

Mens du manuelt skal styre armbåndet, når det handler om usund mad, så er der mulighed for, at armbåndet selv kan hjælpe dig af med dårlige vaner. Armbåndet har nemlig flere forskellige indstillinger, og det kan blandt andet indstilles til visse bevægelser.

Er du typen, der bider rigtig meget negle, så vil du kunne indstille armbåndet til, at det giver dig stød, når du foretager den velkendte neglebider bevægelse, hvor du fører din hånd op til munden.

Du vil også kunne bruge dit armbånd som vækkeur, hvis du er typen, der ikke kan stå op til tiden. Armbåndet kan nemlig sættes til at vibrere uden stød, men hvis du ikke vågner at dette, så giver armbåndet dig et zap, så du ikke kan undgå at vågne.

Ifølge producenten så kan styrken indstilles til mellem 150 til 450 volt på armbåndet.

Hvorfor skulle armbåndet virke?

Det kan måske lyde lidt bizart, at man skulle have lyst til at give sig selv stød for at hjælpe sig selv af med en dårlig vane. Faktisk så er det dog videnskabeligt bevist, at det kan hjælpe, og for at finde årsagen, skal vi tilbage til Ivan Pavlos teori om klassisk betingning.

Det er alment kendt, at mennesker og dyr har et handleberedskab, der via påvirkning eller stimuli vil udløse ganske bestemt reaktioner. Det ved de fleste mennesker som følge af Ivan Pavlos velkendte ‘hundeforsøg’ hvor han ville vise en bestemt reaktion ved hjælp af en klokke.

Han havde observeret, at hundene begyndte at savle, hver gang der blevet stillet mad frem til dem, så han afprøvede et lille forsøg. Hver gang hundene skulle have mad efterfølgende, ringede han kort inden med en lille klokke.

Langsomt forbandt hundene lyden af klokken med mad, og derfor forventede de, at de ville få mad, når de hørte lyden af klokken. Det betød også, at hundene allerede begyndte at savle til lyden af klokken, selvom de hverken kunne se eller dufte maden.

Som følge af Pavlos teori, blev der udført andre lignende forsøg. Et af dem var ‘Little Albert Experiment’ hvor man satte en lille baby i et lokale, hvor den fik lov til at lege med en rotte. Albert var nysgerrig og slet ikke bange for rotten, men pludselig kom der en høj skræmmende lyd, og Albert begyndte at græde, mens de fjernede rotten. 

En udstoppet hund på museeum, som genviser Pavlovs forsøg med hunde. Foto: Shutterstock.com

Da Albert var faldet til ro igen, sendte de rotten tilbage til Albert, men nu var han pludselig bange for den. Det skyldtes altså, at Albert forbandt lyden med rotten.

 

Sidst men ikke mindst forsøgte amerikanske et andet forsøg med rotter. Her satte han dem i specialdesignede kasser, hvor der var et par pedaler. Pedalerne kunne gøre, at de fik en belønning i form af foder, og at de undgik at få et elektrisk stød. Dem lærte rotterne hurtigt at bruge, da de fandt ud af, hvor ubehageligt det var, at få stød.

De ovenstående eksperimenter viser altså, at man kan ‘snyde’ hjernen til at forbinde en følelse med noget andet, og derfor vil din hjerne også kunne snydes til at tro, at fastfood, neglebidning eller andre dårlige vaner er lig med smerte, og derfor kan hjernen helt stoppe med at blive fristet af det på samme måde.