Endelig! Nu kan du tjekke hvilke Instagram-profiler, der har falske følgere

Foto: Medina / Polfoto / FollowerCheck

Har du nogensinde tænkt over, hvordan instagrammere med tusinder eller måske endda millioner af følgere egentlig har fået så mange til at følge dem? Nu kan du se præcis hvor mange af følgerne, der er falske.

Du kender dem. Professionelle instagrammere, der viser deres liv frem til tusindvis af følgere. Men hvordan får man lige så mange følgere ved at lægge billeder ud af sin mad, træning eller boligindretning? 

Sandheden er, at antallet af følgere på instagram er big business, og mange instagrammere har falske følgere, som enten bare er robotter eller er brugere, der købt til at følge dem.  

Men med en ny side, kan du selv tjekke, hvor mange af dine yndlings-instagrammeres følgere, der ikke er, hvad de giver sig ud for. Det skriver mamamia.com. Siden hedder FollowerCheck, og den kan analysere en instagram-konto på få sekunder og vise dig andelen af falske og ægte følgere.

Siden analyserer 150 tilfældige følgere af den instagram-profil, du taster ind. Herefter giver den følgerne karakterer efter, hvor stor sandsynligheden er for, at de er falske.

Det virker dog ikke til private instagram-profiler, men hvis du scroller igennem dem, du følger, er der helt sikkert nogle, der har snydere gemt i deres skare af følgere.

Følger du nogle suspekte brugere, som for eksempel lægger billeder ud af letpåklædte mennesker, scores der helt sikkert højt på fake-barometeret. Men også mange virksomheder og store stjerner har masser af falske følgere. For eksempel har Medina over 48.000 falske følgere!

Foto: FollowerCheck / Medina Instagram

 

 

 

Dagens Gossip