Er det den nye Playstation 5?

Skrevet af Jakob A. Overgaard

26/08/2019
Sådan kunne den nye Playstation komme til at se ud. Foto: Letsgodigital
Sådan kunne den nye Playstation komme til at se ud. Foto: Letsgodigital
Tidligere på måneden gik der rygter om, at de skitser, der florerede på Internettet faktisk var designet til den kommende Playstation 5. En ukendt designer har herefter renderet skitserne og resultatet er imponerende.

Dagens topnyheder

Udseendet er markant anderledes end tidligere, så spørgsmålet er, om det virkelig er Sonys nye maskine? Den udprægede V-form kunne dog godt være en hentydning til romertallet fem (V) idet den nye Playstation er nummer fem i rækken. 

Den kommende PS5 forventes at understøtte både 8K gameplay, raytracing-teknologi og skulle være udstyret med en octa-core processor fra AMD. Det bliver derfor ikke en maskine, der går ned på kræfter. Selvom det viser sig, at skitserne rent faktisk kommer fra Sony, så er det ikke ensbetydende med, at den nye maskine også kommer til at se sådan ud. Der har før været beta-modeller i omløb, som har set helt anderledes ud end de endelige maskiner. 

 

Det flotte V-lignende design kunne være en hentydning til tallet fem. Foto: Letsgodigital