iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr er lanceret

Skrevet af webmaster

12/09/2018
Endelig har Apple lanceret de nye iPhones til stor begejstring for alle iPhonefans verden over. Der er god grund til begejstring. Læs med her og blive klogere på hvorfor.

Dagens topnyheder

Det er langt om længe blevet den 12. september, som er dagen, hvor Apple endelig har løftet sløret for det seneste nye inden for iPhone-fronten: iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr. Vi er mange, der har ventet i spænding på denne lancering – og med god grund.

Hele 3 nye iPhones

Apple byder denne gang på hele tre nye modeller:

  • iPhone Xs
  • iPhone Xs Max
  • og iPhone Xr 

To af dem har OLED-skærme – den ene iPhone Xs er på 5,8" og den anden iPhone Xs Max er på 6,5" (Det største display nogensinde). Den sidste iPhone Xr er en lidt billigere model på 6.1" med LCD-skærm.

Design og kvalitet går (stadig) hånd-i-hånd på iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone XR

Apple beviser med de nye iPhones (igen), at eksklusivt design og kvalitet sagtens kan gå hånd-i-hånd. De nye iPhones minder meget om iPhone X, der for første gang i lang tid bragte et design på banen, der var markant anderledes end de tidligere iPhones. 

Simpelt og lækkert design

Designet på iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr er simple i udtrykket. Hjemknappen er væk, og skærmen går fra kant-til-kant. Netop denne Wide Screen genistreg giver de nye iPhones et udtryk, der må siges at være det mest æstetiske og eksklusive set til dags dato. De nye iPhones fås i flere forskellige flotte farver, så du kan vælge en iPhone, der passer til din smag.

iPhone Xs og iPhone Xs Max fås i guld, sølv og space grey. iPhone XR fås i 6 forskellige flotte farver. 

Kvaliteten er i højsædet

Sammenlignet med iPhone X ligger forskellen i designet i detaljen. Der er ingen tvivl om, at det er kvaliteten, der har fået den største prioritering på de nye iPhones. Mange features er nemlig blevet optimeret, så vi nu kan få fingrene i iPhones, der både tager sig bedre ud end nogensinde – og som også har været gennem en ordentlig opgradering i forhold til kvalitet.

Ansigt som password – Fedt eller flop?

Ligesom vi så det ved iPhone X, kan man på de nye iPhones igen bruge Face-ID til blandt andet at låse telefonen op. Én af de banebrydende opgraderede features består nemlig i en forbedret udgave af Face ID, der, ifølge Apple, både skal resultere i øget sikkerhed og brugervenlighed. 

Ifølge Apple er Face ID på de nye iPhones blevet så gennemført, at Apple har valgt at eliminere Touch ID på de nye iPhones. Det optimerede dybdekamera, gør det endnu lettere at identificere ansigtet fra alverdens vinkler. Kameraet tager sågar højde for dit ansigts fysiske forandringer over tid. 

Fans er skeptiske

Flere fans har været en anelse skeptiske omkring Face-ID. I et land som Danmark, hvor solen ikke altid skinner fra en skyfri himmel, kan det eksempelvis være en udfordring, hvis vi (pakket ind i hue og halstørklæde) får brug for at låse vores telefon op.

Apples valg om at eliminere Touch ID tyder på, at Face ID er kommet for at blive. Om vi som brugere vil elske eller hade dette, kan kun tiden vise.

Apple skriver historie

Tallene taler sit tydelige sprog - vi danskere har en forkærlighed for iPhones. Omtrent halvdelen af os vælger en iPhone fremfor eksempelvis en smartphone fra Samsung eller Huawei. Der er ingen tvivl om, at Apple dels er fanebærere, når det kommer til design – brandet er også en et udtryk for en særlig livsstil, der omfavner moderne luksus og brugervenlighed i ét og samme produkt. 

Man kan roligt sige, at Apple har skrevet historie – måske har de endda formået at skabe den ultimative historie omkring deres brand. 

Det er ikke til at sige endnu, om iPhone Xs, iPhone Xs Max og iPhone Xr formår at omvende dem, der endnu ikke bruger iPhones. Fortsætter udviklingen tyder det dog på, at Apple vinder flere og flere hjerter blandt os danskere og smartphone-entusiaster verden over.