Slut med billige dåsebajere - Nu kan du snart få øl på kapsel

Skrevet af Henrik R

09/01/2019
LGs Senior Vicepræsident, David Vanderwall fremviser en af de små kapsler med øl. Foto: Robyn Beck / Ritsau Scanpix
LGs Senior Vicepræsident, David Vanderwall fremviser en af de små kapsler med øl. Foto: Robyn Beck / Ritsau Scanpix
Er du en af dem, der altid har ønsket dig, at du kunne brygge din egen øl, men måske ikke havde hverken motivationen eller egenskaberne til det? Så er der godt nyt på vej. Nu kan du nemlig få øl på kapsler, som du selv kan brygge.

Dagens topnyheder

Teknologiens udvikling har uden tvivl gjort livet lettere for mange mennesker, men det har uden tvivl også gjort mennesket mere dovent. Hver gang vi kan få fingrene i noget, der betyder, at vi selv skal arbejde en smule mindre, så klapper vi i vores små hænder, og nu er der endnu en grund til at klappe.

Den store elektronikvirksomhed har netop præsenteret deres seneste opfindelse, som kommer til at vække glæde hos alle de mange øl-elskere i verden. De har nemlig taget den populære teknologi, hvor folk kan få en kop espresso via en lille kapsel, og kombineret det med øl, så man nu kan få sig en dejlig kold øl ved hjælp af en lille kapsel.

De har valgt at kalde produktet LG Homebrew.

Fem forskellige øl

LG fortalte allerede om produktet i slutningen af 2018, og de planlagde at tage det med på CES 2019 i Las Vegas, hvilket de gjorde i mandags. Her demonstrerede de hvordan maskinen virkede, og hvilke forskellige former for øl, man har mulighed for at få på kapsel.

India Pale Ale, Pale Ale, Stout, Hvede og Pilsner er de fem forskellige slags øl, som du kan få på kapsel og derefter putte i din LG Homebrew, så du kan få dig en dejlig frisktappet øl.

Processen er dog lidt mere langvarig, end når du skal have dig din sædvanlige Nespresso, der ikke tager mange minutter op at blive færdig. LG Homebrew kan ikke levere den kolde øl på minutter, i stedet skal du have sat maskinen i gang længe før, at du har tænkt dig at nyde de våde genstande.

I løbet af to uger vil du kunne have brygget cirka fem liter øl. Maskinen sørger selv for alt, både fermentering, karbonering og aldring. For at det ikke skal være løgn, så er maskinen selvrensende, så er der faktisk ikke det store arbejde i det for dig. Du vil dog have mulighed for at følge processen med en speciallavet app, der fortæller dig, hvor langt øllen er kommet.

Det blev ikke meldt ud, hvornår LG Homebrew bliver lanceret i butikkerne, eller til hvilken pris den bliver solgt. Det er dog ikke utænkeligt, at det kunne blive årets julegave til julen i år.

DR.dk - Her finder du dagens mest læste DR.dk nyheder. DR bringer breaking nyt fra indland og udland, samt alt fra sundhed til underholdning.