Barbara Broccoli udtaler: Den næste Bond kan være non-binær

Foto: Shutterstock

I et interview har Barbara Broccoli åbnet op for muligheden for, at den næste James Bond kan blive spillet af en skuespiller, som hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

Flere medier kunne sidste uge berette om, at én af producerne bag James Bond filmene, Barbare Broccoli, i et interview slog fast, at den næste James Bond ikke ville blive spillet af en kvinde, da hun mener, at "kvinder ikke skal spille mænds roller" i film, men at man derimod bør skabe film med kvindelige hovedroller.

Denne nyhed var en lettelse for mange fans af filmserien, da den hemmelige agent oprindeligt er en britisk mand. Nu har Broccoli dog åbnet en lille smule op for diskussionen igen, da hun i et interview med podcasten Girls on Film ikke var afvisende overfor ideen om, hvorvidt den næste James Bond kunne være non-binær.

Læs også

Nu er det afsløret om den næste 'James Bond' skal være en kvinde

"The name's Bond, James Bond. Pronouns they/them", (red. navnet er Bond, James Bond. Stedord de/dem) kan altså måske være agentens fremtidige replik. En non-binær person er nemlig en person, som hverken identificerer sig selv som kvinde eller mand og ofte ønsker stedordene de/dem blive brugt fremfor han/ham eller hun/hende. 

The Daily Mail skriver, at Broccoli svarede: "Jeg synes vi skal lave flere film om kvinder. Jeg synes Bond skal forblive en mand", til værten, Anna Smiths spørgsmål om, hvorvidt den fremtidige Bond kunne spilles af en kvinde. 

Smith foreslog så: "Non-binær måske, måske en dag?", hvortil Broccoli svarede: "Hvem ved? Jeg mener, jeg synes det er en mulighed. Vi skal bare finde den rigtige skuespiller."

Lige nu er der dog ikke rygter om, at det bliver en non-binær skuespiller, der skal spille James Bond fremover, da valget står imellem skuespillere som Idris Elba, Bridgerton's Rege-Jean Page, Mad Max stjernen Tom Hardy og Bodyguard skuespilleren Richard Madden.

Det er altså dog en mulighed, at den næste James Bond ikke bliver en hvid mand, som han ellers altid tidligere har været. 

"Vi vil gerne have, at skuespilleren er britisk.... og britisk, som vi ved, kan være mange ting," udtalte Broccoli tidligere med henblik på, at den fremtidige James Bond skuespiller kan være af enhver race og etnicitet. 

Spørgsmålet omkring hvorvidt James Bond skal forblive en heteroseksuel hvid britisk mand, eller om han skal 'følge med tiden' og måske være kvinde, sort, homoseksuel eller non-binær, har vagt stor debat på de sociale medier lige siden det kom ud, at Daniel Craig ikke skulle spille rollen i den næste film.

En som har ytret sin mening om en non-binær James Bond er den britiske TV-personlighed og journalist Piers Morgan, som på et opslag på Twitter skrev: "For guds skyld, lad dog den stakkels mand være en ordentlig man; en ståløjet, stordrikkende, kvinde-erobrende, rygende, charmerende, politisk ukorrekt, friheds beskyttende bastion af gammeldags glorificeret woke-allergisk manddom."

Enkelte hyldede Morgan og gav ham ret, mens mange kritiserede hans kontroversielle og politisk ukorrekte opslag. Ifølge Unilad skrev en bruger for eksempel: "Du ved godt, at alle de gamle film stadig vil eksistere. Det er sjovt, at ideen om en fiktiv "gammel mand" der bliver gjort fortræd på en eller anden måde er vigtigere end de egentlige folk, som måske vil blive inspireret af at blive repræsenteret."

Om den næste James Bond bliver non-binær vides ikke, men ingen af de skuespillere som indtil videre er blevet foreslået til rollen er non-binære, og det er stadig ikke offentliggjort, hvem som skal spille rollen som den maskuline agent i næste film. 

Læs også

Ny analyse: Hjemmetest kan spare samfundet for mange millioner

 

 

 

Dagens Gossip