Cecilie Beck slår fast: “Jeg synes, der er uretfærdigt”

Skrevet af Julie Møller

17/02/2021
Foto: Miklos Szabo TV 2
Foto: Miklos Szabo TV 2
Tv-værten finder det dybt uretfærdigt, og hun vil blive ked af det, hvis hun var Helle Thorning-Schmidt.

Dagens topnyheder

I en klumme i Berlingske har debattør og journalist Birgitte Erhardtsen valgt at debattere kvinders påklædning i politik. Klummen bærer titlen 'Derfor snakker ingen om Danmarks to mest magtfulde kvinders køn og udseende', og heri fokuserer Birgitte Erhardtsen på, at kvindelige politiker ikke kan nå til tops, hvis de går for meget op i deres udseende. Blandt andet skriver hun i klummen:

“Helle Thorning-Schmidt kunne ikke lade være med at gå op i sit udseende, og det kan hun stadig ikke. I et interview i Berlingske for nyligt var det en central pointe, at hun nu ville til bestyrelsesmøde i Vestas med glimmernegle. Jamen, skulle bestyrelsesformand Bert Norberg så komme i hawaiiskjorte? Hvorfor ikke bare acceptere, at der findes en dresscode for professionelle mennesker, der helst bare vil koncentrere sig om deres job.”

Klummen har fået flere kvinder til tasterne. Blandt andet skrev Annette Heick på Instagram at få mennesker kan få hendes “pis i kog som Birgitte Erhardtsen fra Berlingske.” Tv-værten Cecilie Beck synes også, at Birgitte Erhardtsen har ramt forbi med sin klumme.

“Det er uretfærdig”

Mandag aften gæstede Cecilie Beck Aftenshowet på DR og forklarede sit synspunkt. Hun kan godt forstå, hvis Helle Thorning-Schmidt efterhånden er træt af at blive bedømt på sit ydre.

“Jeg ville simpelthen bliver så ked af det, hvis jeg havde nået så store resultater og stadigvæk skulle blive bedømt på mit ydre. Det er den menneskelige ting. Jeg synes simpelthen, det er uretfærdig,” fastslog Cecilie Beck.

Derudover mener hun også, at hvis der bliver efterlyst diversitet i virksomheder og flere typer af ledere, så bliver man også nødt til at udvide billedet af, hvordan en leder skal se ud.

Du kan se Cecilie Beck gæste Aftenshowet her.