Nu sker det endelig: Årgang 20-par jubler

Skrevet af Julie Møller

11/03/2021
Maria, Daniel og Louie er en af de nye familier i Årgang 20. Foto: Daniel Hjorth/TV 2.
Maria, Daniel og Louie er en af de nye familier i Årgang 20. Foto: Daniel Hjorth/TV 2.
På Instagram afslører parret, at det kommer til at ske snart.

Dagens topnyheder

Den 28. januar ramte første afsnit af TV 2-dokumentarserien Årgang 20 skærmen. Ligesom i Årgang 0, der fulgte børn født i 2000 og deres familier gennem 18 år, så følger man i Årgang 2020 vordende forældrepar, der alle har termin i første kvartal af 2020. Planen er også, at seerne får lov til følge de nye familier i 18 år.

En af de fire familier, som danskerne får lov til at følge, er Maria Mainz og Daniel Brask-Andersen og deres søn, Louie.

Maria, Daniel og Louie er en af de nye familier i Årgang 20. Foto: Daniel Hjorth/TV 2.

Nu afslører det unge par, at de skal giftes. I et opslag på Instagram skriver Maria Mainz, at brylluppet er sat til den 3. juli 2021. 

“Grundet corona var vi nødt til at aflyse vores bryllup her i marts, men nu krydser vi alt, hvad vi har, for at vi kan holde det til sommer,” skriver hun og uddyber, at hun er klar over, at der ikke er lang tid til juli.

“Det vil sige, at vi har under 4 måneder til at arrangere et bryllup. Vi har heldigvis lokale og kirke på plads,” skriver den unge mor.

Opkaldt efter Kong Louie

Kort efter Maria Mainz og Daniel Brask-Andersen mødte hinanden, var snakken om børn allerede oppe at vende, og de har glædet sig til at blive forældre. 

“Da vi så, at TV 2 ledte efter deltagere til 'Årgang 20', meldte vi os, fordi vi syntes, det kunne være en sjov og spændende oplevelse. Vi synes, det er så fedt, at vi kommer til at have alle disse år på film, så vi altid kan gense dem,” forklarer det unge par til TV 2 om baggrunden for at melde sig til programmet.

Efter sønnen Louie, som er opkaldt efter den syngende orangutang, Kong Louie i Junglebogen, er kommet til verden, har de måtte indgå en aftale. Det fortæller parret til Se & Hør.

“Det er sindssygt fedt, selv om det er hårdt med søvnen. Vi har lavet en deal om, at det, man siger om natten, det gælder ikke,” lød det smilende fra Daniel tilbage februar.