For mange danskere føles det som at smide penge ud af vinduet, når der skal betales for parkering.
Parkering er en frustration for mange – det tager tid og næsten hver anden dansker betaler for meget for deres parkering. Det viser undersøgelse foretaget af Opeepl for parkeringsappen EasyPark.
Ikke alene betaler vi for meget. Vi synes også, at vi skal både lede efter og stå i kø foran p-automaten for at betale. Det får mange bilister op i det røde felt. Det er dyrebar tid, der bliver spildt.
Færre p-automater
Det er blevet faktisk også blevet sværere at finde en p-automat. Både fordi der er flere steder, hvor der opkræves afgift og fordi kommunerne nedlægger p-automaterne. I Århus laver kommunen forsøg med betalingsområder helt uden p-automater, og i København har man netop nedlagt 800 stk.
Overbetaler for parkering
Og fordi mange danskere er angste for bøder, og besværet med at finde p-automater, betaler hele 44% af danskerne for meget for deres parkering, når de bruger p-automater.
Apps skal hjælpe med parkeringen
Men der er hjælp at hente. For flere apps har efterhånden gjort parkeringsbetalingen fleksibel, så man ikke skal bruge tid på at finde og fodre p-automaterne.
Med parkeringsapps kan man begynde, forlænge og stoppe sin parkering fra bilen, fra mødet eller middagen, så man kun betaler for den tid, man reelt set bruger. Det giver fuld fleksibilitet, og man undgår parkeringsbøder.
På trods af at der kan spares både tid og penge ved at bruge en app, er det kun ca. 13 % der gør det. 64 % betaler stadig for deres parkering ved en automat.