Tennisguide: Wozniackis bedste tips til børn

Caroline Wozniacki flyver i øjeblikket jorden rundt for at deltage i turneringer på sin vej tilbage til den absolutte verdenstop. Alligevel tog hun sig tid til at tage et afbræk i det travle program og tog et smut til København, hvor hun for andet år i træk var med til at give 25 anbragte børn en oplevelse for livet.

Der er ikke mange, der er så heldige at møde Caroline Wozniacki, og da slet ikke to gange. Men for 12-årige Andreas var det lige præcis det, der skete.

“Jeg havde ikke troet at jeg skulle møde sådan en stjerne igen. Og hun kunne godt huske, at jeg var der sidste år,” fortæller Andreas på 12.

Oplevelse for livet

Fordi Caroline Wozniacki har prioriteret at være her i København, har hun sammen med Børnehjælpsdagen og e-Boks været med til at give 25 anbragte en oplevelse for livet.

Og Andreas er en af 25 anbragte børn, som fik en oplevelse for livet, da de skulle møde verdensstjernen Wozniacki. Men det var ikke kun de 25 børn, der fik en på opleveren. Også for Caroline var det en stor oplevelse.

“Jeg er rigtig glad for denne her mulighed og bruge en dag med børnene. Det er altid fedt, når man kan putte et smil på deres læber,” fortæller verdensstjernen.

Wozniackis tennistips fik Andreas igang

Da Andreas sidste år mødte Caroline, havde han ikke den store interesse for tennis. Men efter at have tilbragt en eftermiddag med verdensstjernen, voksede interessen og Andreas er i dag medlem af Hundested Tennisklub.

“Det var efter jeg mødte Caroline Wozniacki og prøvede og spille. Hun lærte mig, at det ikke behøver at være kedeligt og spille og dyrke motion og man kan hygge sig med vennerne,” forklarer Andreas.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip