Tidligere 'X Factor'-deltager overhaler gamle vindere: Oplever stor succes

Skrevet af Mathias Madsen

01/04/2022
Foto: YouTube
Foto: YouTube
X factor i Danmark har haft 14 vindere gennem tiden, og den 15. bliver kåret i næste uge.

Dagens topnyheder

Det er dog de færreste af disse vindere, som rent faktisk har formået at bruge sejren som et startskud til en musikkarriere. 

Det er faktisk kun Martin, som vandt sæson 1, der kan bryste sig med at have fået en reel karriere ud af sin sejr fra X Factor, da han hitter stort under kunstnernavnet 'SAVEUS' og blandt andet kan høres på dette års SMUK Festival. 

Derudover har X Factor også skabt enkelte stjerner, som er røget ud i løbet af live shows'ne.

Det gælder blandt andre Basim, som blev stemt ud i kvartfinalerne, men i dag har fået stor succes som sangskriver, hvor han blandt meget andet har skrevet Bro's enorme hit 'Sydpå'. 

Derudover tæller det 'Citybois', som fik en fjerdeplads i 2015 og som siden har lagt Danmark ned med det ene hit efter det andet, såsom 'Purple Light' og 'Bedre end Rihanna'. 

Udover disse tre er der faktisk ikke rigtig nogle af de 'X Factor'-deltagere, som har nået at optræde til live shows'ne, der er blevet til noget inden for musikken. 

Anderledes ser det dog ud for de deltagere, som dommerne har valgt fra undervejs. 

Det gælder blandt andre Andreas Odbjerg, som stillede op i X Factor i 2009, hvor han gik videre, men blev valgt fra lige inden de berømte live shows. 

Han har i dag opnået stor succes på musikscenen, er én af de aller hotteste danske kunstnere lige nu og har hittet stort med sange som 'Stor mand' og 'Føler mig selv 100', som har henholdsvis 2,6 millioner og 740.000 visninger på YouTube. 

Derudover har sangerinden Erica Jane, som har fået næsten 800.000 afspilninger på Spotify med sangen 'Strangers in the night', også været med i X Factor uden at komme til live shows'ne, og nu kan endnu en artist altså slå sig til flokken. 

Lasse Skriver, som Thomas Blachman i denne sæson valgte fra ved bootcamps, har således udgivet sin første single allerede inden, at årets sæson er afsluttet, og man må sige, at den er blevet modtaget godt.

'Like it' - som sangen hedder - har nemlig allerede fået mere end 370.000 afspilninger på Spotify, ligesom at Skrivers cover af 'Budapest' har fået 1,7 millioner afspilninger på streamingtjenesten. 

Derudover har han også meldt ud, at han holder koncert på Ideal Bar i København til vinter. En koncert som hurtigt blev udsolgt. 

Til sammenligning har sidste års 'X Factor'-vinder, Solveig, også lige udgivet en single ved navn 'Superficial', som indtil videre har fået 239 visninger på YouTube.