Tv-kendis med i Luksusfælden

Skrevet af Julie Møller

23/02/2021
Luksusfældens eksperter, Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen, skal forsøge at hjælpe Luna Munk, der også er kendt fra De unge mødre, i programmet Luksusfælden. Foto: Viafree.
Luksusfældens eksperter, Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen, skal forsøge at hjælpe Luna Munk, der også er kendt fra De unge mødre, i programmet Luksusfælden. Foto: Viafree.
Nu har hun brug for økonomisk hjælp.

Mest læste i dag

Hvis du synes, at du har set aftenens hovedperson i Luksusfælden før, så kan det meget vel være i tv-programmet De unge mødre. Her har Luna Munk nemlig været med siden sæson 25.

Men det er ikke livet som mor, der er i fokus i aftenens tv-optræden. Den enlige mor til tre fra Randers har nemlig brug for økonomisk rådgivning i Luksusfælden.

Luksusfældens eksperter skal forsøge at hjælpe Luna Munk, der også er kendt fra De unge mødre. Foto: Viafree.

På Instagram følger over 23.000 mennesker med i Luna Munks liv, men mange følgere på det sociale medie er ikke lig med styr på økonomien. Luna Munk har ingen stopknap. Når hun vil have noget, køber hun det. Hun overvejer ikke, om der er råd til købene. Hendes økonomiske situation er kørt helt i sænk, og det er derfor, hun har meldt sig til programmet.

“Du står i lort til halsen,” lyder den kontante udmelding fra Kenneth Hansen, en af Luksusfældens eksperter, da Luna Munk forsvarer at have brugt over 8.000 i IKEA og Jysk.

Kender ikke til sandheden

Hverken følgerne på Instagram eller veninderne er klar over, hvor dårlig Luna Munks økonomi er. Når veninderne ikke har råd til cafétur eller pizza, så hiver Luna Munk glædeligt pungen frem. Hun er bange for, at hendes følgere og hendes veninder vil synes dårligt om hende, hvis hun afslører sin hemmelighed.

Derfor er det ikke kun økonomisk hjælp, som Luksusfældens eksperter, Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen, står klar med. De har samlet nogle hilsner fra Luna Munks veninder, som skal overbevise hende om, at rigtige venskaber ikke koster noget. Det kan du se i klippet herunder: