17-årig fundet død: Ringede til venner for at anmelde voldtægt

Foto: Facebook

Hun havde få timer forinden fortalt sine venner, at hun var blevet voldtaget.

Den 17-årige Megan Younger-Watson havde et langt og lykkeligt liv, der ventede på hende. Megans mor beskriver sin datter som en meget smuk, høflig og sjov pige, som man nu er kede af, at man ikke længere har ved sin side.

Megan havde været ude at drikke med sine venner, hvilket ikke var atypisk for hende. Hun blev fundet død morgenen efter på sit værelse, men hun havde få timer forinden ringet til sine venner, hvor hun fortalte, at hun var blevet voldtaget. 

Det skriver news.com

I Suffolk Coroner's Court i Ipswich kom det frem, at Megan Younger- Watson var oprevet, da hun ringede til sine venner for at fortælle, at hun var blevet angrebet på vej hjem fra festen.

Foto: Facebook

Daniel Connick fra Suffolk Politi fortæller, at man har undersøgt sagen om voldtægten, og at man endte med at anholde en mand, som man mistænkte kunne have været indblandet. 

Det endte dog med, at han ikke blev anklaget, da man ikke havde klare beviser for, at der var sket en forbrydelse. 

Connick er dog overbevist om, at Megan har været så beruset, at hun ikke har været i stand til at give samtykke. Hun havde nemlig drukket så meget til festen, at hun var blevet båret hjem af sine venner. 

Megans venner begyndte at blive bekymrede, da de forsøgte at ringe til hende uden at få svar.  Politiet fandt hende bevidstløs i sengen og ambulanceredderne var desværre ikke i stand til at genoplive hende. 

Megans mor, Natashia Younger-Watson, fortæller, at hun mener, at man kunne have gjort mere for at beskytte Megan.

Foto: Facebook

Hun er forundret over, at man lod hende være alene, da hun stadig er et barn. 

"Hun satte alle andre foran sig selv, og det er derfor, at der er så mange, der er berørte af hendes død. Hun var bare fantastisk," siger Natashia om sin datter. 

Obduktionen viste, at dødsfaldet var en ulykke.

De mistænker derfor ikke, at der er sket noget ulovligt. 

 

Dagens Gossip