18-årig model død som følge af corona: Var vaccineret med to stik

Skrevet af Mathias Madsen

13/01/2022
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En ung brasiliansk model er død efter komplikationer som følge af smitte med Covid-19, selvom hendes mor har meldt ud, at hun inden indlæggelse var sund og rask og endda fuldt vaccineret.

Mest læste i dag

Den 18-årige model, Valentina Boscardin, er død af en blodprop som følge af komplikationer efter smitte med Covid-19. Det skriver den spanske avis El Periodico

Den brasilianske model er datter til Marcia Boscardin, der arbejder som journalist, skuespiller og model og blev kendt i hele Brasilien op gennem 90'erne. Det var netop også den unge models mors, som afslørede, at hendes datter på tragisk vis var gået bort i en alt for ung alder.

Moderen offentliggjorde det forfærdelige dødsfald på sin egen Instagram til sine 38 tusind følgere, hvor hun delte et 'selfie' af de to med teksten: "Det er med stor smerte, at jeg siger farvel til mit livs kærlighed. Farvel, Valentina Boscardin Mendes. Må Gud modtage dig med åbne arme. Min datter, jeg vil elske dig for evigt. En engel stiger til himlen."

Foto: Instagram

Den unge model blev indlagt på hospitalet i Sao Paulo i Brasilien med lungebetændelse for nogle dage siden, og ifølge Mirror døde hun søndag af en blodprop, som opstod som følge af coronasmitte. 

Moderen har siden udtalt, at Valentina var en sund og rask ung kvinde, som desuden var fuldt vaccineret med to doser af Pzifer-vaccinen.

Valentinas mor skriver desuden, at datteren havde en lovende fremtid inden for modelverdenen, og hun har således været model for store mærker som Givenchy og Christian Dior, og hun havde desuden sin egen YouTube-kanal.

Den nære familieven, Felipeh Campos, bekræfter desuden den unge models potentiale i en kommentar på Instagram, hvor han skriver: 

"Datteren til den elskede model og forretningskvinde, Marcia Boscardin, døde i weekenden, kun 18 år gammel, offer for en trombose efter at have fået coronavirus. Valentina var i fremmarch og klar til at påbegynde en international karriere. Trist. Hvordan fortæller man en mor, at hun skal komme videre efter dette tab? Hun var fuldt vaccineret med begge to doser fra Pfizer, hvil i fred, Valentina."

Mange hundrede andre har udvist deres kondolence på de sociale medier, og blandt andet dem er den tidligere model, Helo Pinheiro, som var inspiration til sangen 'The Girl from Ipanema'.