24-årige Kristina har 22 børn og vil gerne have flere

Skrevet af Julie Møller

09/09/2021
Foto: Instagram.
Foto: Instagram.
Blot fordi der nu er 22 børn i hjemmet, så betyder det ikke, at det er slut med flere familiemedlemmer.

Mest læste i dag

Da Kristina Ozturk var 17 år, blev hun mor for første gang. Hun fødte sin datter, og siden da er hun blevet mor til yderligere 21 børn.

I den forbindelse har russiskfødte Kristina fået hjælp af rugemødre, skriver Ladbible. 

Kristina mødte sin mand, Galip, på en ferie i Georgien, som var hendes første rejse til udlandet nogensinde. Herefter gik parret hurtigt i gang med at stifte en stor familie.

De bor nu i Batumi i Georgien, hvor de får hjælp af 16 barnepiger til at få hverdagen til at hænge sammen.

Det har været en barndomsdrøm for Kristina at få en stor familie, og Galip har også altid ønsket sig mange børn, forklarer parret.

Stopper ikke her

Men blot fordi der nu er 22 børn i hjemmet, så betyder det ikke, at det er slut med flere familiemedlemmer.

Kristina forklarer, at hun ikke føler, at hun er gået glip af noget ved at få de fleste af børnene ved hjælp af rugemødre. Hun er kun spændt på, hvor mange flere børn de kan nå at tilføje til flokken.

Til at starte med lød Kristina og Galips plan at få en baby hvert år. Men de indså hurtigt, at det kunne de ikke klare på egen hånd, og derfor valgte parret at få hjælp. 

"Klinikken i Batumi vælger rugemødrene for os og tager det fulde ansvar for processen,” forklarer Kristina og tilføjer:

"Vi er ikke personligt bekendt med rugemødrene og har ikke direkte kontakt med dem for at undgå problemer efter graviditeten.”

Instagram deler Kristina ud af livet som mor til 22 børn, og her lægger hun ikke skjul på, at der godt må komme flere. 

“Kommer der mon 105 børn,” spørger hun i sin Instagramprofil-tekst.