6 km/t for hurtigt endte med at koste 250.000 kroner

Skrevet af Henrik R

13/09/2019
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
En 71-årig mand vil helt sikkert ønske sig, at han bare havde betalt sin fartbøde, da han fik den. De 850 kroner bøden lød på, er nemlig blevet til intet mindre end 250.000 kroner.

Dagens topnyheder

Det er ikke alle mennesker, der kan finde ud af at holde sig indenfor lovens rammer, når det gælder hastigheder på vejene. Det måtte en 71-årig mand også sande, da han blev fanget af en fotovogn - eller måtte han?

Den 71-årige Richard Keedwell fra Bristol nægter sig nemlig stadig skyldig i, at han skulle have kørt 56 km/t i en zone, hvor han kun måtte køre 50 km/t. Richard fik en bøde på cirka 850 kroner, som han naturligvis ikke ønskede at betale, og han valgte derfor at gå rettens vej.

Det fortryder han nok den dag i dag, selvom han fortsat holder fast i, at han ikke kørte for stærkt. Bøden på 850 kroner er nemlig en helt anden pris nu, hvor manden efter flere års kamp i retten, står til at skulle betale intet mindre end 250.000 kroner.

Eksperten gjorde ingen forskel

Richard Keedwell er meget skuffet over systemet, som han føler har været alt for besværligt og dyrt. Han forventede i første omgang ikke, at det ville blive en særlig lang proces, men på kort tid havde han allerede brugt for knap 60.000 kroner i retsomkostninger.

Det krævede også fire gange i retten, før de overhovedet gad at høre på hans appel, og derefter kunne han fortsætte med at opbygge en kæmpe regning, som nu bliver trukket fra en del af den opsparing, som Richard Keedwells søn ellers skulle have haft.

Ifølge BBC forlydre det sig, at Richard Keedwell havde indkaldt en video- og elektronik ekspert, der fortalte retten, at kameraet kan være blevet udløst af en anden bil, eller at der simpelthen bare har været en fejl.

Det var dog ikke nok til, at retten ville lade Richard Keedwell vinde sagen, og hans tabte derfor sagen endegyldigt i sidste måned, hvor han samtidig modtog regningen på i alt 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Hvis han dog bare havde betalt de 850 kroner.