Familien opgav håbet om et mirakel og slukkede respiratoren.
Lige nu læser andre
En 24-årig kvinde mistede livet, efter hun blev offer for et voldsomt overfald af hendes chef i en 7-Eleven i Los Angeles.
Ifølge New York Post var overfaldet, som den 24-årige Jessica McLaughlin blev udsat for, totalt umotiveret. Og det skulle koste hende livet.
Los Angeles Times skriver, at det var et skænderi mellem Jessica og en kvindelig chef, som eskalerede kort efter kl. 14.00. den 24. juni.
Den uidentificerede chef – som fortsat er på fri fod – angreb angiveligt Jessica ved at trække hende i håret, hvorefter hun satte sig på hende. Det medførte, at hun mistede evnen til at trække vejret.
Læs også
“Hun holdt hende nede, satte sig oven på hende og lod hende ikke trække vejret,” skrev ofrets bror, Sean McLaughlin, på GoFundMe.
Jessica blev bragt i hast til Hollywood Presbyterian Hospital, men lægerne kunne senere konstatere, at hun var hjernedød som følge af den manglende ilt til hjernen.
Hendes familie traf den tunge beslutning om at slukke for respiratoren, og onsdag blev Jessica officielt erklæret død.
“Jessica havde en måde at få folk til at føle sig trygge, accepterede og elskede på. Man kunne komme til hende med hvad som helst og vide, at man ikke ville blive dømt,” skriver hendes bror.
“Hun havde sådan en smuk sjæl og fortjente så meget bedre end den måde, hendes liv blev taget fra hende på.”
Politiet har endnu ikke anholdt gerningspersonen, men efterforskningen pågår, og myndighederne opfordrer offentligheden til at henvende sig med oplysninger.