72-årig Rae satte en vaskemaskine over: Da hun åbnede lågen igen fik hun et chok

Skrevet af Henrik R

17/05/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 72-årige britiske kvinde fra West Midlands troede katten var død, da hun trak den ud af maskinen.

Dagens topnyheder

Det er heldigt, at katte har ni liv. I hver fald for katten Tiggy, der var fanget i sin ejers vaskemaskine i hele 30 minutter, imens den vaskede.

Den sorte kat havde sneget sig ind i maskinen, mens 72-årige Rae Sutton uopmærksomt fyldte mere og mere tøj i for til sidst at starte en maskinvask på 30 minutters varighed.

Da hun igen åbnede lågen, fik hun et forfærdeligt chok:

"Han var død, da jeg trak ham ud. Jeg blev helt hysterisk og løb skrigende ud i haven, før jeg satte mig i sofaen med ham i mine arme," fortæller Rae Sutton til The Sun.

Pludselig ser den ældre dame dog, at Tiggys underkæbe falder ned, mens hun holder ham i sofaen. Hun begynder derfor at give ham mund til mund, alt imens hun masserer hans lille bryst:

"Jeg så, hans mund åbnede sig, så jeg begyndte at give ham mund til mund samtidig med, at jeg masserede hans bryst. Jeg blev ved i 20 minutter og pludselig begyndte hans mave igen at bevæge sig op og ned," fortæller Rae Sutton.

Privatfoto

Sammen med sin mand, John, tog de den stakkels kat til dyrelægen. Her fik Tiggy ekstra oxygen, men allerede efter bare tre timer kunne familie igen vende hjem.

Heldigvis slap Tiggy med små hovedskader og blå mærker, hvilket ifølge dyrlægen er et mirakel.

"Alle katteejere bør tage ved lære af episoden. Katte kan nemt snige sig ind små steder, så vær endelig opmærksom, hvis du har kat i hjemmet," advarer altså dyrlægen Steven Mullender.

Katten er en af i alt syv hjemløse katte, som den 72-årige Rae Sutton har taget til sig.

Forhåbentlig får Tiggy lov til at have sine resterende otte liv i behold.