80-årig kvinde lod sin kat slikke på sig, nu er hun død

Skrevet af Julie Møller

06/07/2020
Shutterstock.com
Shutterstock.com
En 80-årig bedstemor lå ni dage i koma, før hun døde. Hendes kat havde slikket på hende. Nu advarer dyrlæger andre ejere.

Dagens topnyheder

Læger advarer folk om farerne ved katte-spyt efter en 80-årig kvindes død. Det skriver News.com. 

Infektionssygdoms-specialister siger, at de ser mindst én person om ugen på hospitaler i Melbourne, Australien, på grund af de dødbringende bakterier i katte-spyt.

De advarer om, at det kan forårsage komplikationer som hjertesvigt og endda blindhed.

Tragisk dødsfald

En familie fra Melbourne fik et tragisk chok, da de fandt deres 80-årige bedstemor liggende i sin seng med katten Minty ved siden af. Den 80-årige var ikke til at komme i kontakt med. 

Familien, der ønsker at forblive anonym, vil advare andre om farerne ved at holde kat, især for sårbare mennesker.

Katten slikkede på hende

Katten havde kradset kvinde, før den slikkede på hende i løbet af natten.

”Min mor sov med katten, og det er i løbet af natten, at den har slikket på såret, og spyttet er gået ind i hendes blodbane, hvilket har forårsaget skaden,” fortalte hendes datter til Herald Sun ifølge News.ccom

Kvinden led af meningitis og tilbragte ni dage i koma i hospitalet i Box Hill efterfølgende.

Hendes familie fortalte, at hun kort vågnede op, men hun blev så syg, at hun dagen efter døde. 

Undgå katte

Austin Health's direktør for infektionssygdomme Lindsay Grayson advarer folk om ikke at lade deres katte slikke på åbne sår. Hun tilføjer, at mennesker med svagt immunsystem faktisk gør klogest i at undgå kattene.

Katte bærer adskillige dødbringende bakterier, såsom pasteurella, der kan forårsage meningitis.

”Det er meget vigtigt, at hvis en kat bider eller klør dig, siger du det til din læge. Det udløser straks en større bekymring og en anden medicinsk tilgang end hvis det er bare er en smule kradsen,” siger Lindsay Grayson.