Ægtepar adopterede 6-årig pige - Viste sig at være en 22-årig ukrainsk dværg

Skrevet af Henrik R

24/09/2019
Privatfoto: Kristine Barnett
Privatfoto: Kristine Barnett
Daily Mail har eksklusivt fået et interview med et forældrepar, der står bag en af de mest bizarre historier i år. Forældrene er nemlig anklaget for at have forladt en blot ni-årig pige, mens de flyttede til udlandet. Familien mener dog, at pigen faktisk var 23

Dagens topnyheder

Kristine Barnett og hendes eksmand Michael Barnett, er blevet anklaget for at have forladt deres blot 9-årige datter i USA, mens de selv flyttede til Canada. I et eksklusivt interview med det britiske medie, The Daily Mail, fortæller ægteparret nu, at den pige på seks år som de adopterede, i virkeligheden var en ukrainsk dværg på 23 år.

Ikke nok med, at pigen var langt fra den alder, som det blev påstået, så fortæller Kristine Barnett også, at ‘pigen’ Natalia forsøgte at slå dem ihjel flere gange.

Inden vi fortsætte den bizarre historie, kommer her lidt baggrundsviden om hele adoptionen.

Derfor adopterede de hende

Kristine Barnett og Michael Barnett er et par erfarne plejeforældre, der tidligere har været i medierne før. Det var de tilbage i 2012, hvor de blev hyldet for at have opfostret autisten Jake Barnett, der i en alder af 12 år udgav sin første akademiske artikel, og som 15-årig studerede han på et prestigefyldt institut.

I 2010 drev familien Barnett en dagpleje, og her skulle de passe den blot 6-årige Natalia Grace. Den familie som Natalia før var blevet adopteret af, ønskede ikke længere at have hende, og familien Barnett tog en hurtig beslutning og valgt at adoptere hende på trods af, at de vidste, at hun led af dværgvækst.

I forbindelse med adoptionen havde de mulighed for at se diverse papirer på Natalia, og her så de blandt andet en ukrainsk fødselsattest, der fortalte, at pigen var født den 4. september 2003. Dermed var der ingen grund til, at familien Barnett skulle være bekymrede.

Det havde de dog grund til.

Privatfoto: Kristine Barnett

Havde masser af pubeshår

Kristine Barnett fortæller nemlig, at de første gang begyndte at fatte mistanke, da de så deres 6-årige pige nøgen.

“Jeg skulle give hende et bad, og her bemærkede jeg, at hun masser af pubeshår. Jeg var så chokeret. Jeg var jo lige blevet fortalt, at hun var seks år gammel, men det lignede det ikke,” fortæller hun til Daily Mail.

I takt med at Natalia havde været hos familien i længere tid, begyndte de også at bemærke, at hun slet ikke opførte sig som et barn. Hun ville hænge ud med teenagepigerne, og hun ville slet ikke lege med dukker eller legetøj. Derudover havde hun også et meget sofistikeret voksent sprog i forhold til hendes alder.

Ydermere fandt Kristine blodigt tøj, der var blevet smidt ud, og hun følte sig overbevist om, at det var menstruation, som pigen forsøgte at skjule.

Kristine Barnett var efterhånden overbevist om,, at hendes adopterede datter ikke kun var seks år, men altså væsentligt ældre, og de fik derfor foretaget en knogletæthedsprøve. Resultaterne af denne viste, at pigen var 14 år eller ældre.

Forældrene valgte derfor at skifte hendes klædeskab ud, så hun ikke længere gik i lyserøde prinsesse kjoler, men tøj der passede en teenager.

Hun ville slå os ihjel

I takt med at familien satte spørgsmålstegn ved pigens alder og identitet, bemærkede de også, at hendes opførsel ændrede sig.

De opdagede, at deres ‘lille’ pige pludselig begyndte at gå til angreb på en baby, og at hun begyndte at komme med trusler til sine adoptivforældre. I 2012 skulle den lille Natalia bevidst have forsøgt at skubbe Kristine ind i et el-hegn, ligesom hun også hældte blegemiddel i kaffen.

“Jeg så hende putte kemikalier, blegemiddel i min kaffe, og jeg spurgte hende, hvad hun laver. Hendes  svar var, at hun forsøgte at forgifte mig,” fortæller Kristine til det britiske medie.

Foruden ovenstående fortæller Kristine også, at Natalia truede med at stikke dem med en kniv om natten, og flere gange vågnede de op, ved at datteren stod og kiggede på dem.

Ægteparret fik Natalia i behandling hos flere specialister, der skulle forsøge at hjælpe deres adoptivdatter med hendes mentale ubalance. Under disse møder skulle Natalia have fortalt flere af specialisterne, at hun var 18 år gammel.

Ifølge Daily Mail så har de set dokumenter fra Marion County Superior Court i Indianapolis, hvor dommer Garald S. Zore  bestemmer, at pigen faktisk er født den 4. september 1989, og de tror dermed ikke på den ukrainske fødselsattest. Det betyder med andre ord, at pigen på den pågældende dato ville være 22 år og ikke otte.

Natalia var angiveligt 23 år på dette billede. Privatfoto: Kristine Barnett

Natalia anmeldte forældrene i 2014

Kristine Barnett følte sig i den grad snydt, men hun betragtede stadigvæk Natalia som hendes datter, og ville derfor gerne hjælpe hende. Hun fortalte derfor Natalia, at hun ville behandle hende som en voksen pige, og hjælpe hende økonomisk et år endnu.

Hun lejede derfor en lejlighed, købte møbler og hjalp hende med indkøb, og Natalia fik en indtægt i form af sociale ydelser, og de var alle sammen ganske optimistiske.

I 2013 blev deres autistiske søn Jake tilbudt en plads på et meget prestigefyldt institut i Ontario, Canada, og de besluttede derfor at flytte med ham. Natalia blev hjemme i sin lejlighed, men med tiden stoppede hun med at besvare opkald fra Kristine og Michael.

En erklæring Daily Mail har set, viser, at det var Natalia selv, der i 2014 kontaktede politiet og fortalte, at hendes adoptivforældre havde forladt hende, mens de var flyttet til Canada. Politiet mente, at hun var et troværdigt vidne, og Natalia havde igen udgivet sig for at være en lille pige.

“Jeg bliver anklaget af staten Indiana for forbrydelser mod et barn, på trods af at staten selv har afgjort flere gange, at Natalia var voksen,” fortæller Kristine.

Er hun 15 eller 30 år?

Trods at det fem år siden, at Natalia valgte at anmelde sine adoptivforældre til politiet, er det først nu, at sagen er kommet frem. Det skyldes, at Kristine har været bosat i Canada, og politiet kunne dermed ikke anholde hende. Hun valgte dog selv at ‘overgive’ sig til politiet tirsdag den 19. september, mens hendes mand ‘overgav’ sig dagen før.

I skrivende stund er de løsladt mod kaution på cirka 32.000 kroner hver, og de skal møde op til en høring i dag.

Anklagemyndigheden menes at have beviser for, at Natalia Grace faktisk er et lille barn, og at hendes ukrainske fødselsattest er valid, mens adoptivforældrene altså mener, at deres adoptivdatter er vokset.

Spørgsmålet er nu om familie har begået en forbrydelse mod en nu 15 årige pige, eller om de er uskyldige og blevet svindlet af en nu 30-årig kvinde.

Du kan læse hele historien hos Daily Mail.

Opdateret: Siden historier kom frem, har der været masser af omtale omring den. Natalia Grace har været med i Dr. Phil og hendes biologiske mor har udtalt sig omkring det hele, hvor også datterens rigtige alder kommer frem. Læs mere om det herunder.