Barnebarn hørte intet fra sin elskede bedstemor i flere dage: Så gjorde han noget snedigt

Skrevet af Kirstine Petersen

13/10/2016
Foto: ABC News Claire Olsen
Foto: ABC News Claire Olsen
Barnebarnet havde ikke hørt fra sin bedstemor i to dage, hvilket var usædvanligt, men så fik han en god ide.

Dagens topnyheder

Stormen Matthew hærgede for nyligt flere områder i USA, og udover fysiske skader på hjem og bygninger, har familier naturligvis været bekymrede for deres kæres velbefindende.

En af dem var families Olsen, som efter flere forsøg og genforeninger kun manglede at høre fra familiens 87-årige bedstemor, Claire Olsen. Efter flere mislykkedes forsøg, fik kvindens barnebarn, som ligesom de andre bor langt væk fra bedstemoderen, en lys ide:

Den involverede det intetanende pizzabud Lance Tyler, der fortæller til ABC News, at hans arbejdsplads, Papa Johns pizzaria, fik et lidt specielt opkald og ønske fra en kunde.

Kunden, Eric, bad dem aflevere en pizza på Claire Olsens adresse.

- Han bankede på døren og sagde “udbringning”, men jeg sagde, at jeg ikke havde bestilt noget mad. Han svarede så, at “det har dit barnebarn”, fortæller Claire Olsen, der altså var ligeså så overrasket, som pizzamanden.

På pizzabakken stod desuden en besked om, at de to skulle ringe til et nummer – som viste sig at tilhøre barnebarnet Eric.

- Han lød meget bekymret i telefonen; er hun der? Er hun okay?, fortæller pizzabuddet Lance Tyler til mediet.

Bedstemor Olsen tilføjer om samtalen:

- Mit barnebarn sagde “Bedste, jeg har ikke talt med dig i to dage. Jeg blev urolig for dig. Du må da være sulten nu.

Familien er dermed genforenet og har det alle godt – og pizzaen var i øvrigt god, ifølge Claire. 

Foto: ABC News Claire Olsen