Britiske aviser som Daily Mail og The Times, hvori man mindes dronning Elizabeth, er nu tusindvis af kroner værd.
Det kom frem i et ITV's This Morning-segment. Her var en ekspert forbi for at tale om kongelige memorabilier.
Eksperten fremhævede blandt andet aviser som værende "tidskapsler", hvorfor mange har været villige til at betale den høje pris.
"Aviser er fantastiske. De er tilgængelige. De er billige. Vi kan alle købe dem," kommer det, hvorefter der tilføjes:
"Men de er i virkeligheden en tidskapsel. Om 20 år kan vi tage dem frem og se alle minderne fra den pågældende dag."
Han knytter herefter nogle ord til aviserne fra dagen efter dronningens død.
"De sælger for astronomiske beløb i øjeblikket," sagde han.

Foto: Shutterstock
Daily Mails mindeudgave kunne efter blot en uge sælges for cirka 850 kroner, mens The Times sælger for hele 1.700 kroner.
Det er på trods af, at de kostede henholdsvis 8 kroner og 19 kroner.
Aviser er dog ikke det eneste memorabilier, som folk er interesserede i, da en Barbie-dukke, der forestiller den afdøde monark, der blev skabt til hendes platinjubilæum i sommer, blev solgt for 6.600 kroner.
En Esty-sælger, der er ekspert inden for royalt memorabilier, udtaler over for Yahoo! News, at det betyder meget for de royale fans. "Samlere værdsætter dem. Stykker fra hendes kroning er de mest eftertragtede, i hvert fald i min butik."
"Dronningen var en bemærkelsesværdig kvinde. Respekteret, beundret. Folk føler en forbindelse til hende og ønsker dette helt unikke minde fra hendes tid."
Dronning Elizabeth II døde den 8. september i sit hjem i Balmoral, Skotland, i en alder af 96 år.