Borger klagede over 8-årig piges lemonade-bod: Du gætter aldrig, hvad politiet gjorde

Skrevet af Henrik R

13/08/2023
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En lille pige har ramt et bump på vejen i hendes 'karriere' som lemonadesælger.

Mest læste i dag

Danmark er kendt for at have ufattelig meget bureaukrati og mange regler, som ikke altid giver mening for alle, og som nogle gange fører til uheldige situationer, men det er ikke kun i Danmark, at man oplever dette. 

Det sker også i USA, og det oplevede en otteårig pige, som solgte lemonade fra en lille bod, forleden.

Ifølge udenlandske medier blev den lille piges lemonade-bod nemlig lukket af politiet, fordi hun ikke havde tilladelse til at sælge lemonade, men det var heldigvis ikke det eneste, de to betjente gjorde, da de kom frem til pigens bod.

Asa Bakers lemonade-bod / Foto: Facebook

Reagerede på en klage

Otteårige Asa Baker havde forleden lavet en lille lemonade-bod i nærheden af en madfestival i den amerikanske delstat Ohio, da to betjente pludselig dukkede op med en dårlig nyhed. 

De havde modtaget en klage fra ejeren af en anden bod på festivalen, fordi Baker ikke havde tilladelse til at sælge lemonade ved festivalen, og derfor blev de nødt til at lukke boden. 

"Der er forskellige former for tilladelser [...]; alle nogle, som de [red. kommunen] ikke vil give til hende," har Bakers mor, Katrina Moore, forklaret og uddybet, at det skyldtes, at boden stod for tæt på festivalen. 

Politiet lukkede derfor boden ned, selvom betjentene ifølge Moore ikke var glade for at gøre det. 

"Jeg kunne helt sikkert fornemme, at de ikke ønskede at lukke ned for hendes bod [...]," har hun således forklaret.

De to betjente forklarede, at de var nødt til at opretholde loven, og de valgte endda at give Baker $20 (150 kroner), så hun havde råd til at betale for en tilladelse, så hun kunne sætte sin bod op et andet sted i byen. 

"[...] de [red. betjentene] var virkelig kede af, at de skulle lukke ned for mig, men de gav mig $20, så jeg kunne betale for det," har Baker således selv forklaret til Fox News og uddybet, at hun allerede har brugt pengene til at få en tilladelse, og få dage efter kunne man således se hendes bod i den anden ende af byen. 

Her har hun fået lov til at opstille boden på en borgers private adresse, hvilket sikrer, at den otteårige forretningskvinde ikke får bøvl med politiet igen.

Asa Bakers foreløbige indtjening / Foto: Facebook

Ifølge WJW-TV har hun allerede tjent mere end $100 (750 kroner) på at sælge lemonade til $1 (7,5 kroner) pr glas.