Breaking: Hollywoodstjerne dræber Halyna Hutchins på filmset i ulykke

Foto: Instagram.

Drabet skete i forbindelse med optagelserne til filmen ‘Rust’ i New Mexico.

Torsdag mistede Halyna Hutchins livet i en tragisk ulykke under en filmoptagelse.

Ulykken skete i forbindelse med optagelserne til filmen ‘Rust’ i New Mexico.

Det skriver CNN og Deadline.

Her blev filmfotografen Halyna Hutchins dræbt, da Hollywood-skuespilleren Alec Baldwin affyrede et rekvisitskydevåben under filmoptagelserne.

Det kvindelige offer er filmfotografen Halyna Hutchins på 42 år. Foto: Instagram.

42-årige Halyna Hutchins blev transporteret til hospitalet via helikopter og erklæret død på University of New Mexico Hospital.

“Ifølge efterforskerne ser det ud til, at en scene var ved at blive filmet, som involverede brugen af et rekvisit-våben, der blev affyret. Efterforskere undersøger nu hvordan og hvilket type projektil, der blev affyret,” lyder det fra Santa Fe County Sherrif's Office.

Flmfotografen Halyna Hutchins blev dræbt, da Hollywood-skuespilleren Alec Baldwin affyrede et rekvisitskydevåben under filmoptagelserne, skriver flere medier. Foto: Shutterstock.

Skuddene fra pistolen endte også med at såre instruktøren Joel Souza. Detaljer om hans tilstand er ikke blevet oplyset, skriver CNN.