Britiske Oli vil skifte etnicitet: Planlægger vanvittig operation for at blive 100% koreansk

Skrevet af Mathias Madsen

31/01/2022
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En britisk person føler ikke, at vedkommende er født med den rigtige etnicitet og de har derfor besluttet at gennemgå flere operationer for at skifte etnicitet og blive koreansk.

Dagens topnyheder

Britiske Oli London må siges at have ændret sig gevaldigt siden sin fødsel, og Oli har således først og fremmest sprunget ud som non-binær, hvilket vil sige, at de hverken identificerer sig som mand eller kvinde, og derfor gerne vil tiltales med stedordene 'de' og 'dem' i stedet for 'han/ham,' som man naturligt ville kalde dem, da de er født som dreng.

Derudover så føler Oli heller ikke, at de er født det rigtige sted i verden, og de har derfor valgt at gennemgå adskillige operationer for at skifte etnicitet og blive 100 procent koreansk, selvom de er født i Storbritannien af europæiske forældre og har helt lys hud fra naturens side. Det skriver Ladbible.

Helt konkret er det sangeren Park Ji-min (kendt som Jimin) fra den sydkoreanske K-pop gruppe BTS, som Olie stræber efter at ligne, og de må siges efterhånden at være tæt på.

Oli London / Foto: Instagram

Sidste år afslørede Oli, som arbejder som influencer, for sine mange følgere på blandt andet Instagram (@londonoli), at de sprang ud som "de/dem/kor/eaner" og havde gennemgået "raceændrende kirurgi" efter, at de havde været "meget ulykkelige over, hvem de er i inderst inde i de sidste otte år."

Medlemmer fra BTS. Jimin står i midten / Foto: Shutterstock

Oli delte blandt andet et opslag på Twitter, hvor de skrev: "Det her er mit nye officielle flag for at være en non-binær person, som identificerer sig som koreaner" og desuden delte et billede af det sydkoreanske flag i regnbuefarver. 

Nu har den non-binære influencer så afsløret, at de har bestilt tid til et komplet ansigts- og nakkeløft i Tyrkiet, og de har endda løftet sløret for endnu en mulig kommende operation, som må siges at være en smule mere kontroversiel end de tidligere. 

Oli har således meldt ud, at de har planer om at få en penis-forkortende operation, for at blive "100 procent koreanske," og til Newsweek har den engelskfødte influencer udtalt:

"Jeg ønsker ikke, at folk bliver fornærmede over det her, men i Korea er penisser sådan 9 centimeter, og jeg bliver drillet hele tiden. Folk siger: 'Oh, du kan ikke være koreaner. Du er ikke 100 procent koreaner,' og jeg ønsker bare at være 100 procent koreaner."

Hvor mange centimeter Oli har for meget mellem benene, har de ikke meldt ud, men ifølge et koreansk studie om "penis størrelse hos koreanske mænd," så ér de koreanske mænds penisser generelt små i forhold til gennemsnittet i verden. 

Ifølge studiet er koreanske mænds 'små venner' nemlig 'kun' 8 centimeter i slap tilstand i gennemsnit, og ifølge britiske studier, så er det tal i gennemsnit mellem 7 og 10 centimeter på verdensplan. 

Selvom Oli ikke vil afsløre, hvor meget der skal fjernes, så vil de gerne afsløre prisen, og de har således udtalt: "Jeg vil endda få en penisreduktion. Det er så langt jeg er villig til at gå. Jeg kan få det lavet i Thailand, og det vil koste mellem $6000 og $8000 [40.000-55.000 kroner]. Thailand er billigere."

De fortsatte: "[...] for at være ærlig, så specialiserer de sig i sådanne ting i Thailand, fordi de har mange kønsskifte og sådan. Det er meget sjældent, fordi de fleste vil få en penisforlængelse. Jeg ved, at det lyder skørt. Jeg vil bare gerne være 100 procent koreansk. Hele mit ansigt vil blive koreansk. Jeg har ordnet mit bryst [...]. Hvad kan jeg gøre mere?"

Oli understregede desuden, at de formentlig ikke er færdig med at få operationer efter ansigts- og nakkeoperationen og penisforkortelsen, og for eksempel influencerens hænder er også på tegnebrættet, da de er for store. 

De har desuden udtalt: "Sagen er, når jeg får kirurgi, så er jeg glad i sådan to måneder, og så vil jeg have mere."