Bror og søster var kærester i fem år: Nu har de fået et barn

Da et nyfødt barn kom til verden med alvorlige helbredsproblemer, afslørede en gentest årsagen.

En amerikansk kvinde fra Groveland i Florida er blevet anholdt af politiet, efter at hun har født sin brors barn.

33-årige Pauline Elizabeth Martin, der arbejder på McDonald's, har under en afhøring i sidste uge fortalt til politiet, at hun boede sammen med sin bror, og at de var et par, da hun blev gravid. Det skriver New York Post. 

Politiet begyndte at efterforske sagen, da barnet kom til verden 21. november sidste år med alvorlige helbredsproblemer.

Barnet blev øjeblikkeligt overflyttet til et hospital, hvor specialister stod klar til at behandle den nyfødte baby. En gentest afslørede kort tid efter, at barnets forældre var slægtninge.

Pauline Elizabeth Martin. Foto: Lee County Sheriff's Office

Da efterforskere afhørte Pauline Elizabeth Martin i sidste uge tilstod hun på stedet, at hun har været kærester med sin bror de sidste fem år. Hun fortalte desuden, at de senest har haft sex 21. marts i år.

Ifølge politirapporten sagde hun også, at hun nu vil slå op med sin bror, fordi hun godt er klar over, at det er forkert.

Pauline Elizabeth Martin blev anholdt fredag i sidste uge og sigtet for incest. Hun skal i retten 16. april.

Efterforskerne leder efter hendes bror.

Mands kæmpe ølmave viste sig at være noget helt andet

 

Dagens Gossip