Bruce Willis i modvind efter manglende mundbind: Nu har han reageret

Skrevet af Lukas Jepsen

13/01/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Actionfilmshelten blev fotograferet uden mundbind i et californisk apotek, og det har fået stor opmærksomhed på sociale medier. Nu har han svaret på kritikken.

Dagens topnyheder

 

Die Hard-stjernen havde angiveligt et øjebliks glemsomhed da han skulle på apoteket. Den 65-årige skuespiller glemte nemlig at få et mundbind på inden han trådte ind i forretningen, og der var der så nogle apoteksgæster der var meget hurtige til at få dokumenteret.

Ifølge det amerikanske medie People Magazine blev Bruce Willis efterfølgende bedt om at forlade butikken, og det var der som sådan ikke noget større drama ved. Men da billederne blev lagt på de sociale medier, startede balladen selvfølgelig.

Mon ikke Bruce Willis godt har vidst at der var et uvejr på vej på de sociale medier, da han forlod butikken. Han var hvert fald hurtig til selv at komme kritikken i møde. Måske fordi kritikken haglede ned over ham på de sociale medier.

 

Han undskyldte i et meget kort interview med People Magazine:

”Det var en fejl i dømmekraften” – siger han og afslutter med – ”Pas på derude alle sammen og lad os blive ved med at ’mask-up’”.

Hvorvidt Bruce Willis bevidst valgte at ignorere maskepåbuddet, eller bare som så mange andre sikkert også har prøvet, glemte det, finder vi nok aldrig ud af. Mange vrede brugere på sociale medier er ikke i tvivl om at handlingen var bevidst.

Skulle det være tilfældet er vreden betydeligt lettere at forstå, da Californien har over to millioner tilfælde af coronavirus.