Coronasmitte når igen nye højder

Coronavirussen er flere steder ude af kontrol. Foto: Shutterstock

WHO kunne offentliggøre nye chokerende tal for antallet af smittede på et døgn. Fra torsdag til fredag måtte 292.527 registrere sig som smittede med COVID-19.

Pandemien er flere steder ude af kontrol. Fra torsdag til fredag kunne næsten 300.000 skrives på listen over smittede med COVID-19. Næsten 10.000 flere end den sidste rekorddag, der blev målt bare for en uge siden.

Antallet af døde er blevet registreret til 6.812 på et døgn.

Læs også

Vil sørge for at mundbind bliver gratis for disse danskere

Det er særligt i USA, Brasilien, Indien og Sydafrika, der opleves markante opskrivninger af smittetal, men ifølge nyhedsbureauet Reuters, så er det ikke kun i disse fire lande, der registreres usædvanligt mange smittede.

Næsten 40 lande har oplevet en rekordstor stigning af coronasmittede på et enkelt døgn inden for den seneste uge. Det gælder bl.a. Australien, Japan, Hongkong, Bolivia, Sudan, Etiopien, Bulgarien, Belgien, Usbekistan og Israel. Dermed er de mange COVID-19-tilfælde ikke et problem, der er isoleret til enkelte kontinenter, men derimod spredt ud over hele Verden.

I alt er 17,8 millioner smittede og 683.000 er døde af sygdommen, der slet ikke er færdige med at vise tænder.

Europa er slet ikke i kontrol

I Europa er der ligeledes flere lande, der må melde om ubehagelige stigninger i smittetilfælde. I Frankrig kunne man for tredje dag i træk rapportere mere end 1.300 smittede. Det er samme niveau, som i april måned. I Frankrig er der derfor indført krav om mundbind på offentlige pladser. Men det er ikke sikkertv at det tiltag alene vil bremse smitten.

WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreysis, har udtalt, at effekterne fra coronavirussen vil kunne mærkes mange år ud i fremtiden. 

I Danmark har man flere steder oplevet stigninger i antallet af smittede.

Læs også

Denne metode er meget effektiv mod coronavirus

 

 

 

Dagens Gossip