Davie havde under sin brandert deltaget i en auktion, hvor han endte med at vinde den meget dyre ting.
Lige nu læser andre
En britisk mand ved navn Davie Little fik sig noget af en overraskelse, da han vågnede op efter en nat i byen på den spanske ferieø Ibiza. Han havde nemlig i løbet af natten købt en bus til en værdi af 30.000 pund, hvilket svarer til omkring 252.000 danske kroner.
Davie Little opdagede sit uventede køb, da han fik en notifikation på sin telefon om, at han havde købt en “Scania Irizar Century Coach” på auktionssiden eBay.
Han delte straks nyheden på Facebook med teksten:
“Jeg kan stadig ikke tro, hvad jeg gjorde i går aftes på Ibiza. Da jeg forlod baren, tog jeg min telefon op og opdagede, at jeg havde købt en bus til 30.000 pund. Hvad i alverden… PS. Er der nogen, der vil købe en bus af mig?”
Davie Little fortæller, at han slet ikke har brug for en bus, og at han ikke engang har et kørekort, der tillader ham at køre en.
Hans venner har siden drillet ham meget med det ekstravagante køb.
“Min far havde kigget på busser på min telefon. Jeg var i baren, og jeg ved ikke, om jeg var fuld, eller om det skete, da telefonen lå i min lomme,” siger Davie Little.
Han skrev til eBay og gjorde dem opmærksomme på, at han havde købt bussen ved en fejl, men historien melder ikke om, hvorvidt handlet blev annulleret eller om Davie Little i dag ejer en Scania Irizar Century Coach.
