Stormen har taget mindst 60 dødsfald med sig – men det er ikke slut endnu.
Lige nu læser andre
Et voldsomt vintervejr fortsætter med at hærge i USA, og stormen af usete dimensioner vil gå over i historien, som den mest ødelæggende af sin slags.
Og mens redningsmandskab tager kampen op for at nå de strandede beboere i Buffalo og New York, så begynder USA så småt at forberede sig på endnu flere dødsfald.
For mens nødmandskaber i New York kæmper for at redde tilbagelagte beboere fra, hvad myndighederne kaldte “århundredets snestorm”, så har dødstallet i skrivende stund lige sneget sig op på 60 på landsplan.
I staten New York har myndighederne beskrevet voldsomme forhold, især i Buffalo, med timelange whiteouts, lig bliver opdaget i køretøjer og under snebanker, og beredskabspersonale, der går “bil til bil” og leder efter flere bilister, levende eller døde.
Det skriver det britiske medie The Guardian.
Det fik så den amerikanske præsident Joe Biden til mandag aften, at sende en føderal nøderklæring til staten New York, der bemyndiger regeringens bistand til at styrke statslige og lokale genopretningsbestræbelser.
“Mit hjerte er med dem, der mistede deres kære i denne ferieweekend. Du er i mine og Jills bønner,” sådan lød det fra Biden i en besked på det populære sociale medie Twitter tidligere på dagen.
Stormen har da også i en række områder sendt temperaturen ned omkring svimlende minus 40 grader, hvorfor New Yorks guvernør, Kathy Hochul, understregede, at det fortsat er vigtigt for folk at blive hjemme og holde sig væk fra vejene.