Den sorte død er vendt tilbage

Foto: Wikipedia

Med to tilfælde af byldepest er der nu indført skærpede retningslinjer i en by i Kina. I en by i det indre Mongoliet er to personer uafhængigt af hinanden blevet smittet med den frygtede sygdom.

Den ene patient er i karantæne og er stabiliseret. Lige nu undersøger myndighederne også et andet tilfælde af byldepest. Det skriver Global Times i Kina.

Byldepest har tidligere været en af verdens mest frygtede sygdomme, der uden behandling er ekstremt dødelig. I dag kan man dog behandle sygdommen med en simpel antibiotika-kur.

Læs også

80-årig kvinde lod sin kat slikke på sig, nu er hun død

Det er endnu uklart, hvordan det første tilfælde er byldepest er opstået i byen. Tilfældet blev opdaget på et hospital i lørdags i Bayannur by. Indtil videre har man ikke kunne finde ud af, hvordan patienten er blevet smittet.

Det andet tilfælde, der undersøges, er en 15-årig dreng, der havde været i tæt kontakt med et murmeldyr. Det skriver Global Times i et tweet. Murmeldyr har tidligere været årsag til spredningen af byldepest.

Der findes tre variation af pest

Byldepest, lungepest og blodpest.

Flere forskere er usikre på, om den store sorte død reelt set var pest.

Byldepest er forårsaget af bakterien Yersinia Pestis, som smitter mennesker via lopper fra inficerede rotter. Undersøgelser viser, at der ikke var rotter nok i Europa til, at smitten kunne sprede sig så voldsomt, som den gjorde. Derfor er man ikke sikker på, om den sorte død skyldtes pest.

Den svenske historiker Berndt Tallerud mener det er blodpesten, der har lagt navn til den sorte død.

Sundhedsalarm udstedt i området

De to tilfælde af byldepest har fået myndighederne til at slå alarm. Nu forbydes jagt og spisning af dyr, der kan bære pest. Samtidig opfordrer myndighederne til at alle mistænkelige sager rapporteres. Alarmen indføres indtil slutningen af året.

Alarmen er indført fordi pest tidligere har stået bag de dødeligste epidemier i verdenshistorien. Da den sorte død florerede i Afrika, Asien og Europa i det 14. århundrede, døde 50 millioner mennesker.

Læs også

23-årig skulle møde bekendt på McDonalds: Det kom han til at fortryde

Siden har der været flere store udbrud af den frygtede sygdom. Bl.a. i London i 1665, hvor en femtedel af Londons befolkning gik bort. I det 19 århundrede døde 12 millioner mennesker under et udbrud i Kina og Indien.

Behandles med antibiotika

I dag behandles pest med antibiotika. Uden behandling ligger dødeligheden på mellem 30% til 60%

Pest spredes typisk fra dyr til mennesker med lopper. Symptomer på, at man har pest, inkluderer høj feber, kulderystelser, kvalme og hævede lymfeknuder i nakken, armhulen eller lysken.

Selvom der har været udbrud af byldepest fra tid til anden, så skal man ikke umiddelbart frygte en epidemi.

"I modsætning til i det 14. århundrede har vi nu en forståelse af, hvordan pest overføres," har Dr. Shanti Kappagoda, ekspert i infektionssygdomme ved Stanford Health Care, udtalt til nyhedssiden Heathline.

"Vi ved, hvordan vi kan forhindre spredning. Vi er også i stand til at behandle de patienter, der er inficeret med pest antibiotika."

Læs også

27-årig kvinde har ventet 'for' længe - nu sætter hun mødom på auktion

 

 

 

Dagens Gossip