Deutche Bahn beskylder Greta Thunberg for at pynte på sandheden

Skrevet af Jakob A. Overgaard

16/12/2019
Greta Thunberg påstod hun rejste gennem Tyskland i overfyldte tog. Det ville Deutche Bahn ikke finde sig i. Foto: Shutterstock.com
Greta Thunberg påstod hun rejste gennem Tyskland i overfyldte tog. Det ville Deutche Bahn ikke finde sig i. Foto: Shutterstock.com
Den svenske klima-darling rejser ikke med fly, hvilket stiller nogle krav til hendes mange rejser. På vej hjem til Sverige har Greta måtte rejse adskillige kilometer gennem Tyskland med tog. Overfyldte tog, hvis man skulle tro Greta selv.

Dagens topnyheder

På twitter har Greta delt et billede af sig selv, hvor hun sidder med alle sine pakkenelliker ude på gangen. Sammen med billedet, fortæller Greta, at hun rejser gennem Tyskland i overfyldte tog. 

Selvom Greta sidder på gulvet i toget, så ser toget ikke ligefrem overfyldt ud. 

Deutche Bahn var meget hurtigt ude at undskylde og forsikrede, at de gjorde hvad de kunne for at gøre togturen så god som muligt for de rejsende. Det tog dog ikke lang tid, før Deutche Bahn nok engang meldte sig på twitter. De havde undersøgt sagen, og faktum var, at Greta Thunberg ikke havde rejst gennem hele Tyskland i overfyldte tog. I stedet havde hun booket en billet på førsteklasse, hvor Deutche Bahns ansatte havde opvartet hende til UG kryds og slange. 

I et lettere ironisk opslag skriver Deutche Bahn, at de er glade for, at Greta tager klimakampen, men at det havde klædt hende, hvis hun havde fortalt den fulde sandhed om, hvor venligt og kompetent hun var blevet opvartet af de ansatte fra sædet på første klasse.

Denne reaktion fra Deutche Bahn får selvfølgelig Thunberg til at forklare sig. 

Hvad den fulde sandhed er, kender kun Greta Thunberg, men man skal passe på, hvorledes man iscenesætter sig selv, når alle verdens øjne hviler på en.

Den næste tid har Greta Thunberg valgt at tage en pause fra sine klimaaktiviteter. Vi ønsker hende nogle gode uger væk fra mediecirkusset.