Direktør for stort firma åbner op for muligheden for ”kæledyrs-barsel”

Skrevet af Mathias Madsen

01/12/2021
Foto:shutterstock
Foto:shutterstock
En direktør i England har åbnet op for debatten omkring, hvorvidt hans ansatte skal have love til at få betalt barsel, når de får et nyt kæledyr – og folk er ikke enige!

Dagens topnyheder

Direktøren og grundlæggeren af den britiske indkøbscenterkæde Box Park, Roger Wade, blev spurgt af en ansat, om vedkommende kunne få betalt barsel til at passe sin nye hundehvalp. Wade valgte derfor at spørge sine LinkedIn følgere.

Han havde dog næppe regnet med den opmærksomhed, som spørgsmålet ville få. Spørgsmålet har fået mere end 34000 besvarelser og mere end 2000 har kommenteret på opslaget.

Selvom vi i Danmark har bemærkelsesværdige gode barselsforhold for både mor og far, må det siges at være lidt kontroversielt at give barsel, fordi en medarbejder har fået en ny hundehvalp.

Især når man tænker på, at man i mange lande ikke engang har betalt barsel for fædre endnu. Mange af Wades følgere gav også udtryk for, at det var et noget ekstremt forslag. 

Ud fra de over 34000 besvarelser skriver The Independent, at 61% svarede, at det var en dårlig ide, mens hele 39% syntes, at det var en god ide.

Kommentarfeltet var også splittet og indeholdte kommentarer som:

”Det er ikke din chefs problem eller ansvar. Hvis du har en brændende lyst til at få en hund, så må du selv ændre dine omstændigheder, så det er muligt.” og ”Kom nu folkens, i nutidens hårde, negative og arbejdstunge verden kan vi da selvfølgelig give folk mere livskvalitet ved at tage små anmodninger som denne til overvejelse.” 

Det hele endte med, at Wade og hans medarbejder indgik et kompromis, som lød, at vedkommende arbejdede hjemmefra, indtil hunden var klar til at være alene hjemme.

Det er, som bekendt, heller ikke lovpligtigt med betalt ”kæledyrs-barsel” i hverken England eller Danmark, men det er altså ikke første gang, at emnet er blevet debatteret. I 2017 offentligjorde bryggeriet Brewdog, at de ville lade deres ansatte tage én uges fri, hvis de fik en ny hundehvalp.