Se video: To døde efter Hard Rock Hotel styrter sammen

Skrevet af Jakob A. Overgaard

14/10/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To døde og 18 sårede efter bygningskollaps i New Orleans. Myndighederne kan ikke forklare, hvorfor bygningen faldt sammen.

Mest læste i dag

I New Orleans, USA, har redningsfolk søndag og mandag søgt efter overlevende i murbrokkerne efter et dødbringende konstruktionskollaps af et igangværende byggeri af et Hard Rock Hotel. Bygningens ustabilitet har dog skabt usikre arbejdsbetingelser for de eftersøgende redningsfolk. 

To mennesker er med sikkerhed blevet dræbt, mens 30 er blevet indlagt, siger myndighederne. Alle de indlagte er blevet udskrevet igen på nær én. 

Kollapset af bygningen skete lørdag og søndag morgen blev der indsat kraner for at stabilisere bygningskonstruktionen og sikre redningsfolkene. Der er blevet fløjet specialister ind fra hele USA og endda en fra Tyskland, som skal sikre, at det igangværende byggeri bliver stabiliseret. 

Der var mere end 100 mennesker på arbejde, da bygningen kollapsede. Hotellet opføres i de historiske franske kvarterer i New Orleans. Indtil videre er der ingen, der ved, hvad der har forårsaget kollapset. 

To døde og mindst 18 sårede

Den ovenstående video viser med tydelighed den ødelæggelse, som kollapset medførte. Man kan se arbejdere styrte væk fra kollapset i et forsøg på at redde sig selv. En sky af støv står op fra sammenstødet mellem gaden og bygningen, da de øverste etager støder sammen med asfalten. 

Der er efterfølgende blevet gennemført obligatoriske evakueringer i de omkringliggende områder af frygt for yderligere kollaps. 

En kran, der stor på bygningen har også været i fare for at kollapse. Indtil videre melder myndighederne om to døde og minimum 18 sårede. 30 har været forbi et hospital for at blive tilset.