Eleverne var helt sikkert nervøse, da de skulle ind til eksamen, men det hjalp uden tvivl, at de blev mødt med en personlig besked ved deres bord.
Når de fleste af os tænker tilbage på skoletiden, er der – forhåbentligt – i hvert fald én lærer, som fik os til at tro på os selv.
En eksamens- eller test-situation kan være skræmmende og få børn til at miste troen på egne evner.
Det besluttede læreren Chandni Langford fra Woodbury School Systems i den amerikanske stat New Jersey sig for at gøre noget ved. Nu går billederne af det viralt.
Nu, hvor skoleåret går på hæld, nærmer eksaminer og test sig. I USA har hver enkel stat sit eget testsystem, der skal evaluere, hvad børnene har lært i året, der er gået.
For at fjerne noget af presset skrev Chandni Langford beskeder til eleverne i femte klasse på deres borde.
“Lis, husk at der ikke er en elevator til succes. Du er nødt til at tage trapperne. Du kan det her! Dine lærere,” står der på et af bordene.
“Kwydir, at lære er din superkraft. Husk aldrig at give op og holde op med at få din hjerne til at vokse! Dine lærere,” lyder beskeden på et andet bord.
“Ish, jeg ved, at det er første gang, du tager denne test. Brug alle værktøjerne og lad din hjerne vokse! Dine lærere,” står der på ét bord ved siden af et andet med teksten:
“Yovani, jeg siger ikke, at det bliver let, men det bliver det værd. Gør dit bedste!”
Alle beskederne til børnene blev skrevet med en tusch, som kunne fjernes, før testen begyndte.
Siden billederne blev lagt på Facebook, blev de delt mere end 20.000 gange.