Flypassager trak bukserne ned og hev i 'banditten': Så fandt kvinden ved siden af kameraet frem

Skrevet af Mathias Madsen

06/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand er blevet anholdt, fordi han angiveligt onanerede fire gange, mens han sad i sit sæde ombord på et rutefly.

Dagens topnyheder

Den onanerende mand, som hedder Antonio Sherrodd McGarity, hev ifølge The Daily Beast sin penis frem efter få minutter i luften og begyndte at onanere. 

Manden sad ifølge de lokale myndigheder på række 11 plads F i et Southwest Airlines fly, som skulle flyve fra Seattle til Phoenix. 

Hans 'pilleri' blev dog hurtigt opdaget af en kvinde, som sad lige ved siden af ham på række 11 plads E. 

Den kvindelige passager har angiveligt taget et billede af manden, mens han onanerede, hvorefter hun forklarede kabinepersonalet situationen og fik en ny plads. 

Manden gennemførte angiveligt fire 'omgange', mens han sad i sit sæde, i løbet af hele flyveturen. 

Da flyet landede i 'Sky Harbor'-lufthavnen i Phoenix i lørdags stod betjente fra det lokale politi derfor også klar til at anholde manden.

"McGarity sad på sæde 11F, og det kvindelige vidne sad på sæde 11E. Kort efter 'take-off', mens flyet var i luften, blottede McGarity sin penis ved at trække sine bukser og shorts ned og begyndte at onanere," har en talsperson fra politiet ifølge 9gag udtalt. 

Da McGarity blev afhørt af betjentene efter landing, insisterede han på, at den kvindelige passager ved siden af ham havde været tryk ved, at han onanerede, og han påpegede, at han syntes, at det var frækt. 

I en rapport om sagen står der følgende: "McGarity påstod, at han spurgte det kvindelige vidne, om hun havde noget imod, hvis han onanerede. Ifølge McGarity rakte det kvindelige vidne sine hænder op i luften og sagde: 'Det er egentlig lige meget'."

Det kvindelige vidne var dog ikke helt enig i den forklaring. 

Sagen er nu ved at blive efterforsket, men McGarity er allerede kommet midlertidigt på en international 'No-Fly'-liste og har desuden fået en livsvarig karantæne fra Southwest Airlines.