Flyvetur endte i kaos: Personale måtte tape kvinde fast til sæde

Skrevet af Mathias Busekist

14/07/2021
Foto: lol.ariee/TikTok
Foto: lol.ariee/TikTok
Flyveselskabet bliver i denne tid mødt af stor kritik for deres håndtering af en situation, efter at der er blevet delt en video, der viser, at de tapede en passager fast til sædet.

Dagens topnyheder

Passageren skulle efter sigende have haft et mentalt sammenbrud, mens de var i luften, hvilket skulle have ledt til, at hun bevægede sig op forrest i flyet og forsøgte at åbne døren.

Episoden, der fandt sted under flyvningen fra Dallas Fort Worth, Texas til Charlotte, North Carolina i begyndelsen af ugen, omfatter også, at kvinden forsøgte at angribe besætningsmedlemmerne.

Hun skulle angiveligt have forsøgt sig med at bide og kradse dem, mens hun kunne høres skrige med lungernes fulde kraft, at hun "havde brug for at komme af flyet".

Foto: lol.ariee/TikTok

American Airlines bekræftede over for New York Post, at kvinden blev tilbageholdt, indtil man nåede sikkert frem til destinationen. 

Men en video, som blev delt på TikTok, viste, at i stedet for at bruge normale metoder til at få kvinden til at slappe af, blev hun i stedet spændt fast til sit sæde, hvor man sågar kan se, at hendes mund er blevet tildækket med et stykke tape for at forhindre hende i at skrige. 

Brugeren @lol.ariee, som delte videoen, fortæller, at piloten gjorde brug af tannoysystemet for at fortælle passagererne, at der udspillede sig nogle dårlige scener i flyet. 

Videoen viser, at kvinden forsøgte at komme i komtakt med sine medpassagerer ved at råbe. 

Ariee har i kølvandet på hændelsen været ude at kritisere håndteringen af situationen.

"Jeg føler, de burde have håndteret situationen meget bedre. Jeg mener, at det blev håndteret dårligt, fordi det, der skete, virkede som om, at det ikke varn noget, som kvinde selv kunne kontrollere. Hun var meget bange," siger hun. 

American Airlines oplyser i en pressemeddelelse, at man havde tilbageholdt passageren som en sikkerhedsforanstaltning over for de andre på flyet.