Frygter, at deres barn vil blive mobbet: "Min kone har valgt navnet til vores barn - og jeg hader det"

Skrevet af Mathias Busekist

06/06/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Manden har valgt at lufte sine frustrationer i form af et skriv, hvor han først og fremmest fortæller, at han overhovedet ikke er tilfreds med navnet, som hans hustru har valgt til barnet.

Mest læste i dag

Det kan roligt siges, at den fortvivlede far ikke lægger skjul på, hvorfor han ikke kan lide navnet, som hans hustru vil navngive deres ufødte barn, hvilket skyldes, at han er mere end overbevist om, at det særprægede navn vil medføre, at barnet vil blive mobbet. 

Han har dog ikke udelukkende skrevet opslaget for at lufte sine frustrationer, eftersom han i samme ombæring spørger, hvorvidt han kan tillade sig at tvinge sin kone til at droppe navnet og finde på et andet.

Det bliver i hvert fald ikke nemmere af, at de havde indgået en aftale, hvor han havde lovet hende, at beslutningen ene og alene var hendes. 

Det skriver han i opslaget, som han har delt på Reddit

Parret, der kan bryste sig af at have været sammen, siden de var 14 år, fik en datter, hvorefter der opstod knas i forholdet, hvilket medførte, at man ikke længere var sammen - men heldigvis var dette kortvarigt.  

I kølvandet på deres brud, endte kvinden dog med at blive gravid med en ny mand, hvorefter parret fandt sammen igen.

Faderen var aldrig i tvivl om, at han ønskede at være en del af barnets liv - men så var der lige dét med navnet.

Han havde fået lov til at kalde deres første datter Charlotte, selvom hans hustru ikke kunne lide navnet, hvorfor de endte med at indgå en aftale, der lød på, at hun måtte vælge det næste navn. 

Han kan dog ikke klare tanken om, at deres barn skal have det særprægede navn, som hun er kommet frem til. 

"Hun kom hen til mig i går og fortalte, at hun var ved at læse en bog, og at hun havde fundet det perfekte navn. Jeg spurgte, hvad det var, og hun svarede "Tuesday"."

"Jeg fortalte hende, at ja gerne et UNIKT navn, men ikke en ugedag. Hun hørte ikke på mig og pointerede bare, at hun hadede navnet Charlotte, og at hun kun havde sagt ja, hvis hun måtte vælge navnet til det næste barn."

"Jeg forklarede, at det her var noget helt andet, for Charlotte er et NORMALT navn, vores datter vil ikke blive mobbet på grund af det."

"Min kone blev frustreret, og efter at have skændtes frem og tilbage resten af dagen sagde hun til slut, at det alligevel ikke var mit barn."

"Jeg forlod bare stedet, og selv om hun kom og undskyldte senere, var jeg bare fucking sur," skriver han i opslaget på Reddit, hvorefter han stiller spørgsmålet: 

"Jeg er ikke på talefod med hende lige nu, men jeg holder fast i, at hun ikke kan kalde ham Tuesday. Jeg synes ikke, jeg er et røvhul, men jeg kunne godt bruge en masse argumenter, når jeg skal forklare min hustru, hvorfor det er så latterligt et navn. Så fortæl mig lige, er det mig, der er et røvhul?"