En video fra et overvågningskamera i en isbutik i Argentina er gået viralt, efter at det har optaget en video af en kvinde, som bruger et midelst talt alternativt objekt som mundbind. Det skriver blandt andre The Daily Mail.
Videoen blev filmet d. 1. januar klokken 22:40 i den sydamerikanske by Godot Cruz i det vestlige Argentina i provinsen Mendoza.
På videoen ser man indgangen til og bestillingsområdet i en isbutik, hvor der allerede står en flok, som tilsyneladende er en far med hans tre døtre, som er i gang med at bestille is. De har allesammen mundbind på, men faderens mundbind sidder under næsen.
Igennem butikkens glasdøre kan man ane en kvinde, som er i gang med at tage sin kjole af, således at hun kun har undertøj på. Kvinden går herefter ind i butikken, mens hun forsøget at binde kjolen fast rundt om sit ansigt, så hun kan bruge den som mundbind.
Ifølge flere medier bad en ansat i butikken kvinden om at tage et mundbind på, men kvinden protesterede og forklarede, at hun var ved at ordne det med kjolen. I samme øjeblik trak faderen sit mundbind op over næsen, formentlig for at undgå en reprimande fra personalet.
Efter et øjebliks bøvl giver kvinden op, da hun ikke kan finde ud af at binde kjolen fast, og hun forlader butikken igen - kun iført undertøj.

Foto: 9gag
Flere lokale medier kan berette, at kvinden ankom til butikken sammen med 11 andre, og at ingen af dem i første omgang havde et mundbind. Det lykkedes dem dog at fremskaffe et enkelt mundbind, og de endte derfor alle 11 med at få is.
Videoen kan ses her.
Det er ikke første gang, at videoer er gået viralt af folk, som bruger tøj som mundbind. I December gik en video viralt af amerikanske Adam, som blev smidt af et fly, fordi han nægtede at bruge et rigtigt mundbind fremfor et par trusser.