Foto: Shutterstock
En kvinde er havnet i modvind på nettet, efter at have fortalt om, hvordan hun valgte at straffe sin børn, fordi de havde 'stjålet' mad fra familiens køkken.
En mor har sparket gang i en stor debat på nettet efter at have afsløret, at hun har tvunget sine børn til at betale for mad, som de har 'stjålet' fra familiens køkken.
Far og søn dør på tragisk vis i trafikulykke: Kort efter sker det chokerende
Kvinden kræver, at hendes børn bidrager med deres lommepenge, efter at have 'stjålet' alle de 'gode ting' fra deres køkken.
Ifølge Mirror sætter hun i et opslag på forummet Mumsnet spørgsmålstegn ved, om hun har været urimelig, fordi hun har taget sine børns penge, efter at have opdaget, at de har spist 'chokolade og chips' fra køleskab og skabe.
"Jeg tog deres penge, for at erstatte det slik, de tog. Vi handler ind én gang om måneden, og jeg købte alt chokolade, chips og andet til skabene til hele måneden," skriver hun.
"Det er til madpakker til børnene, min mand, og til picnic i weekenden (eller madpakker til dage ude). Også kiks og müslibarer. Du ved, de gode ting?"
"Jeg købte ind den 1., og den 3. synes jeg, at skabet så lidt tomt ud (to dage efter), og den 6. vidste jeg, at der var noget galt. Æskerne med müslibarer var tomme, men stadig stablet, så ved første øjekast manglede der ikke noget, al chokoladen var væk, og kiksene var spist."
"Min mand og jeg ryddede op på deres værelse og flyttede rundt på møblerne. Vi fandt alle beviserne. Også beviser såsom mad fra køleskabet, der havde sat sig fast i gulvtæppet."
"Jeg var så vred, at jeg tog mine børns penge, og har brugt dem på at erstatte ting til min mands frokost. Børnene får ingen snacks med i deres madpakker, og jeg køber kun frugt."
Hun fortæller også, at årsagen til, at de køber stort ind er, at hun ikke selv kan køre bil. Derfor er hun nødt til at blive kørt frem og tilbage med taxa. For at holde udgifterne nede, køber hun derfor kun ind én gang om måneden.
Ligeledes understreger hun, at hun er sikker på, at det er noget, som hendes børn har gjort i en længere periode, da de fandt en masse beviser på dette på deres værelse.
"Det er to uger siden, jeg tog deres penge, men jeg føler mig så skyldig. De får kun en lille smule (der var 40 pund (ca. 340 kr., red.) i alt), og de er kun 9 og 10 år, men de stjal også en måneds snacks til alle," fortsætter hun.
"Jeg ved ikke engang, om de har lært lektien, da de har spist masser af frugt i stedet, hvilket er bedre, men selvfølgelig også dyrere end chokoladebarer. Jeg spekulerer på, om jeg er for hård?"
Siden hun delte sit opslag på forummet, har kvinden ifølge Mirror fået mere end 250 svar, hvoraf langt de fleste kritiserer hende for, hvordan hun har valgt at straffe sin børn.
"Hvis de tyer til at skulle stjæle mad, lyder det ikke som om de får mad nok," har en bruger svaret.
"Jeg ville undersøge, hvorfor de har taget mad, og ikke straffe dem for det," skrev en anden.
Barnestjerne havde én replik i Titanic: Så meget tjener han på den 25 år senere
"Hvad er det næste? Opkræver du dem for at skylle ud i toilettet, da de bruger for meget vand?" lød det fra en tredje.