Højgravid kvinde fik hjerteanfald og røg i koma: Nu er hun vågnet efter ti måneder

Skrevet af Mathias Busekist

10/06/2021
Foto: gofundme.com
Foto: gofundme.com
Hun var syv måneder henne, da hun blev ramt af et hjerteanfald.

Dagens topnyheder

37-årige Cristina Rosi var syv måneder henne, da hun blev ramt af et hjerteanfald i juli i fjor og blev hastet til hospitalet i Arezzo, Italien. 

Det medførte, at kvinden kort tid efter blev lagt i koma.

Det lykkedes dog at redde Cristinas ufødte datter, som er blevet navngivet Catarina, der kom til verden ved akut kejsersnit. Hun måtte efterfølgende være indlagt i flere måneder, som følge af at have fået for lidt ilt under kejsersnittet. 

Det rapporterer flere udenlandske medier, herunder Today samt BBC

Lægerne vurderede, at såvel datteren som moren kunne risikere at være blevet alvorligt hjerneskadet. Men nu, ti måender efter hjerteanfaldet, er miraklet sket. Cristina Rosi er vågnet og tilmed sagt sit første ord - "Mamma". 

Hun var omringet af sin mor og mand, da hun vågnede og sagde sit første ord. 

"Det regnede vi ikke med. Det var virkelig dejligt efter så lang tids lidelse," fortæller Cristina Rosis mand, Gabriele Succi.

Foto: gofundme.com

Cristina Rosi samt datteren blev i april måned overført  fra hospitalet i Italien til en privatklinik i Østrig for at modtage pleje og behandling fra specialister. Det skulle koste dem i omegnen af 100.000 euro i kvartalet, hvilket svarer til 750.000 danske kroner. 

Familien er dog så heldige, at deres behandling er blevet finansieret af en støtteside på internettet, hvor fremmede mennesker har doneret penge til formålet. Indsamlingen har rejst mere end 170.000 euro, hvilket svarer til omkring 1,2 millioner danske kroner. 

Pengene, man har i overskud, skal gå til yderligere behandling under Cristinas genoptræning på privatklinikken, hvor hun allerede viser markante tegn på fremskridt, fortæller hendes mand. 

"Hun er næsten ikke til at kende. Hun er mere afslappet, og de har fjernet hendes trakeotomi (rør til afhjælpning af vejrtrækningsproblemer, red.). Nu får hun medicin, der skal føre til yderligere fysiske fremskridt," fortæller Gabriele Scucci.